Botilbuddet H. C. Branners Vej søger en dedikeret medarbejder. Hos os er høj faglighed og et godt arbejdsmiljø i centrum.
Vi søger en socialpsykiatrisk medarbejder med flair for psykiatri og rehabilitering – Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt. Stillingen er med opstart pr. 1. marts 2026.
Vi arbejder i skiftende vagter (dag, aften og rådighed) med arbejde hver 3. weekend.
Vi er et botilbud, der understøtter Servicelovens §107 og §108. Vi yder også støtte efter §85 og §82 til en matrikelløs indsats til borgere med spiseforstyrrelse.
Botilbuddet er en del af Social-, Psykiatri- og Rusmiddelsektionen i Socialafdelingen. I afdelingen er en helhedsorienteret indsats for borgerne, samt sammenhængskraft højt prioriterede kerneværdier og målsætninger
På Botilbuddet H. C. Branners Vej bor der 34 borgere i alderen 18-40 år med psykisk sårbarhed. Borgerne har brug for støtte til at kunne mestre en hverdag med fx skizofreni, personlighedsforstyrrelse, depression, angst og/eller spiseforstyrrelse.
Målgruppen er kendetegnet ved at have psykiske og sociale sårbarheder og et funktionsniveau, hvor der er behov for, at de støttes i almene færdigheder i dagligdagen.
Borgerne støttes i at leve et liv, som minder om andre i samme aldersgruppe, og hvor miljøet skal understøtte mulighederne for at arbejde sig hen imod en mere selvstændig tilværelse.
Vi lægger vægt på at borgerne har noget meningsfuldt at stå op til og samarbejder derfor tæt med Jobcentre, uu-vejledere og beskæftigelsestilbud.
For at understøtte rehabiliteringsforløbet på Botilbuddet H. C. Branners Vej søger vi en medarbejder, som har lyst til at arbejde med kognitive metoder, risikovurderinger, kvalitetsstandarder, NADA (øreakupunktur) og funktionsevnevurderinger som fx sensorisk profil.
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte funktionsleder, Rikke Bækgaard, på tlf. 22 28 83 88 eller mail: rfb@silkeborg.dk.
Du kan også kontakte faglig koordinator, Louise Durr Davidsen, på tlf. 23 30 05 61 eller mail: louiseduerr.klindt@silkeborg.dk
Du kan også orientere dig på vores hjemmeside.
Her kan du læse om VR angsteksponering på Botilbuddet H. C. Branners Vej.
Ansøgningsfrist er torsdag den 22. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26. januar 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.