Interesserer du dig for planlægning, naturbeskyttelse og at arbejde med myndighedsbehandling? Vil du gerne have indsigt i offentlig forvaltning på teknik- og miljøområdet? Så har du mulighed for at supplere din teoretiske uddannelse med et praktisk job.
Vi søger en studentermedhjælper til Team Omegn og Landskab, som er en del af Plan, Byg og Informatik i Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune. Team Omegn og Landskab er et specialiseret team, der arbejder med opgaver inden for landzoneadministration, naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, fredningssager, campingreglementet og meget mere.
Teamet består af fem engagerede medarbejdere med stor viden og erfaring inden for disse områder. Vi arbejder tæt sammen og meget på tværs af Teknik- og Miljøafdelingen for at sikre en ansvarlig forvaltning af landskaber og naturområder.
Dine opgaver
Dine opgaver vil være at bistå med sagsbehandling efter planlovens § 35 (landzone) og naturbeskyttelseslovens §§ 16-17 (sø- og åbeskyttelseslinje og skovbyggelinje), samt tilhørerende sagsunderstøttende administrativt arbejde. Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer i Team Omegn og Landskab med en primær kontaktperson og vil også blive involveret i ad hoc sagsbehandling efter planloven og naturbeskyttelsesloven.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Arbejdstiderne er fleksible med mulighed for medindflydelse på opgaveløsning og arbejdstid – særligt i eksamensperioder, ligesom du til dels vil kunne arbejde hjemmefra, når du har tillært dig vores systemer og arbejdsmetoder.
Din profil
Vi forestiller os, at du er studerende, og at du har lyst til at kombinere din interesse for og viden om planlægning og naturbeskyttelse med praktisk erfaring. Du er struktureret, detaljeorienteret og har gode samarbejdsevner. Erfaring med GIS og kendskab til planloven og naturbeskyttelsesloven vil være en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har en positiv indstilling og er villig til at lære.
Vi lægger vægt på at:
Du er serviceminded og kan lide at levere gode resultater
En del af Teknik og Miljø
Plan, Byg og Informatik er en af tre sektioner i Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling. Her er vi organiseret i medstyrende teams, fordi vi anser det for den bedste måde at organisere os på i en hverdag med højt fagligt niveau og store krav til tværfagligt samarbejde. Det betyder en hverdag med højt til loftet, en høj grad af medindflydelse og en uformel ledelsesstil, hvor kommandovejene er korte og effektive.
Læs mere om vores organisering i Plan, Byg og Informatik her.
I Teknik og Miljø er det vigtigt for os, at vi løser opgaverne i fællesskab. Du kan læse mere om Teknik- og Miljøafdelingen her.
Tiltrædelse: 1. august 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for studentermedhjælpere. Timeantallet er på minimum 10 timer pr. uge og kan variere afhængig af dine muligheder og vores behov.
Du vil få arbejdsplads på Silkeborg Rådhus, Søvej 3, 8600 Silkeborg.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, eller hvordan det er at arbejde i Teknik og Miljø, er du velkommen til at kontakte:
Ansøgningsfrist: torsdag 19. juni 2025. Ansættelsessamtaler afholdes fredag 26. juni 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.