Sygeplejerske, social- og sundhedsassistent og hjælper til Sandgårdsparken

Vi ønsker at ansætte flere sundhedsfagligt uddannede medarbejdere men henblik på at øge kompetencerne og sikre faglighed i beboernes pleje og behandling.
Derfor søger vi både sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og assisistenter pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt. Vi søger medarbejdere, som motiveres af at sætte borgernes behov, trivsel og livskvalitet i fokus ud fra en velbegrundet faglighed. 

Vi har brug for din faglighed, og tænker at:

  • Du er uddannet sygeplejerske, social og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper
  • Du er måske nyuddannet og klar til fortsat læring eller måske har du erfaring fra ældre-eller psykiatriområdet du vil dele med os
  • Du har lyst til en meget afvekslende hverdag, og har mod på at arbejde med både borgere med demenssygdom og andre komplekse sygdomme
  • Du er engageret og vil medvirke til at sikre et højt niveau i dokumentationen såvel som den daglige indsats, og på den måde medvirke til en høj kvalitet for borgerne 
  • Du er humoristisk, kreativ og ser skæve vinkler i opgaveløsningen
  • Du tager altid et individuelt udgangspunkt i den enkelte beboer, og gør det med en faglig tilgang
  • Du bidrager aktivt til en løbende udvikling af vores fælles arbejdsmiljø og fællesskabet

Hvad er Sandgårdsparken?
Sandgårdsparken er et plejecenter beliggende i naturskønne omgivelser i Kjellerup. Her bor 40 ældre borgere, i to huse med egne fælleskøkkener og dejligt fællesområde. Boligerne er i et plan og i sommerperioden kan vi nyde to dejlige haver med drivhuse, og udsigten til en legeplads med liv. Et rigtig godt sted at leve sit liv.

Hvad kan vi tilbyde?
Et arbejdsfællesskab bygget på anerkendelse, læring, og kompetenceudvikling. Vi er her for hinanden og beboerne, og det er gode byggesten i hverdagen. Vi er i gang med et særligt fokus på dokumentation, medicinhåndtering, og kvalitetssikring. Vi har derfor opnormeret til nu at have to centersygeplejersker på arbejde i hverdagen, og det giver en faglig tryghed for alle medarbejdere, så alle tør lidt mere, og rykker deres viden hver dag. I processen med udvikling af dokumentationen har vi tæt samarbejde med ældreområdets kompetencesygeplejerske i journalen Nexus. 

Udover de sundhedsfaglige medarbejdere er vi så heldige at have ansat to ernæringsfaglige medarbejdere, der har fokus på beboernes daglige kost, og rengøringsfaglige medarbejdere, der har fokus på hygiejnen.

Alle som én på Sandgårdsparken er vigtige ift. at bidrage til løsningen af vores fælles opgave og det fordrer, at vi i dagligdagen har en tæt sparring med hinanden for at få alle kompetencer i spil. Og måske vi kan lære nyt af dig?

Lyder det lige som et sted for dig?
Så se filmene her og få et endnu bedre indblik i at være social- og sundhedsassistent hos os.   eller  Social og sundhedshjælper

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Charlotte Skov Andersen pr e-mail charlotteSkov.Andersen@silkeborg.dk eller pr telefon på 29 74 86 71. Her ville du kunne få en snak om jobindhold og vilkår, og du ville også kunne aftale et besøg på din måske kommende arbejdsplads.

Vi tilbyder 37 timer om ugen eller et timetal der passer til dig. Det er stillinger fortrinsvis i dagvagt med enkelte aftenvagter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Ansøgningsfrist mandag 20. maj 2024 . Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. maj 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Charlotte Skov Andersen 29748671
Lokation: Sandgårdsparken 1, 8620, Kjellerup, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.