Sygeplejerske søges til Plejecenter Sandgårdsparken i Kjellerup

Vi søger en sygeplejerske til Plejecenter Sandgårdsparken pr. 1.oktober 2025 eller snarest muligt derefter. Hvis du er en sygeplejerske, der motiveres af at medvirke til en kvalificeret helhedspleje omkring borgeren i hverdagen, så er det lige dig vi søger. 

Vi tilbyder 25-37 timer om ugen - det timetal der passer til dig. Stillingen er fortrinsvis i dagvagt med enkelte aftenvagter (ca. 6 aftener på 6 uger). Du vil blive en del af en meget engageret medarbejdergruppe - en gruppe med lyst til udvikling og opkvalificering. Vores mål er at skabe det bedste hjem for beboerne, og den bedste arbejdsplads for medarbejderne. 

Vi har de seneste år samarbejdet med værdighedsrejseholdet fra sundhedsstyrelsen, hvor livskvalitet og hverdagsliv har været i fokus. Lige nu arbejder vi med implementering af ”Personcentreret omsorg”, som er den faglige tilgang der arbejdes med i Silkeborg kommune. Vi arbejder med faste kontaktteams, og understøtter hinanden på tværs af to huse. Vores værdisæt bygger på, at alle bidrager positivt ind i opgaveløsningen uanset funktion. ”Ingen kan alt, men sammen kan vi det hele”.

Hvad er Sandgårdsparken?

Sandgårdsparken er et plejecenter beliggende i naturskønne omgivelser i Kjellerup. Her bor 40 ældre borgere, i to huse med egne fælleskøkkener og dejligt fællesområde. Boligerne er i et plan og i sommerperioden kan vi nyde to dejlige haver med drivhuse, og udsigten til en legeplads med liv. Et rigtig godt sted at leve sit liv.

Læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her. 

Vi drømmer om en sygeplejerske der:

  • Brænder for at gøre en forskel i beboernes hverdagsliv, omsorg og behandling, og gerne med interesse for mennesker med demenssygdom
  • Har lyst til at medvirke til udvikling, kvalitetssikring, kontinuitet for beboerne, og bidrage med sin faglighed ind i kulturen på Sandgårdsparken
  • Er opsøgende og nysgerrig i planlægning af arbejdsopgaver, og har fokus på den daglige pleje og livskvalitet sammen med beboerne
  • Deltager i helhedsplejen, som en del af beboernes kontaktteam
  • Er imødekommende og åben i relationer, og indgår i et tværgående samarbejde med kollegerne
  • Du er måske nyuddannet og klar til fortsat læring eller måske har du erfaring fra ældre-eller psykiatriområdet du vil dele med os.
  • Du er humoristisk, kreativ og ser skæve vinkler i opgaveløsningen
  • Du tager altid et individuelt udgangspunkt i den enkelte beboer, og gør det med en faglig tilgang
  • Du bidrager aktivt til en løbende udvikling af vores fælles arbejdsmiljø og fællesskabet

Hvad kan vi tilbyde:
Et arbejdsfællesskab bygget på anerkendelse, læring og kompetenceudvikling. Vi er her for hinanden og beboerne, og det er gode byggesten i hverdagen. Som ledere er vi faglige ledere, og det betyder at vi er en del af både beboernes og din hverdag.

Vi har et særligt fokus på dokumentation og sammenhæng, medicinhåndtering, og kvalitetssikring. Vi har i forvejen en erfaren teamsygeplejerske tilknyttet hvert team, og de medvirker til faglig tryghed for alle medarbejdere, så alle tør lidt mere, og rykker deres viden hver dag. 

Udover de social- og sundhedsfaglige medarbejdere er vi så heldige at have ansat to ernæringsfaglige medarbejdere, der har fokus på beboernes daglige kost, og en rengøringsfaglig medarbejder, der har fokus på hygiejnen. Alle som én på Sandgårdsparken er vigtige i forhold til at bidrage til løsningen af vores fælles opgave og det fordrer, at vi i dagligdagen har en tæt sparring med hinanden for at få alle kompetencer i spil. Og måske vi kan lære nyt af dig?
 

Lyder det lige som et sted for dig?
Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her.

Link til vores facebookside, så du kan se lidt om livet på Sandgårdsparken:

Sandgårdsparken | Silkeborg

Vil du vide endnu mere?

Så kontakt snarest:

Du kan få en snak om jobindhold og vilkår, og du kan også aftale et besøg på din måske kommende arbejdsplads. 

Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, når ansøgningerne kommer ind, så send endelig din ansøgning, så snart du har skrevet den færdig. Seneste ansøgningsfrist er den 13.oktober 2025. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.  Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest. Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Pia Hedegaard +45 21 69 48 49
Lokation: Sandgårdsparken 1, 8620, Kjellerup, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.