Det er tirsdag kl. 7.00, og du starter dagen sammen med dine kolleger. I fordeler opgaverne hos borgerne, ud fra borgernes aktuelle behov og den enkelte medarbejders kompetencer. Du har planlagt kvalitetssikring med og omkring Gerda i dag, og du er en del af helhedsplejen sammen med en social og sundhedsassistentelev.
En anden borger Lene er meget smertepåvirket, og der er brug for lægekontakt. Senere skal en ny medarbejder oplæres i en borgerspecifik opgave hos Finn, inden du kan vende tilbage til kvalitetssikringen af medicin og sundhedsfaglig dokumentation hos Gerda. Der er triagering og tavlemøde bagefter, og en pårørende samtale kl. 11.30, sammen med lederen. Lyder det som en spændende arbejdsdag? Så har vi jobbet til dig.
Vores kompetente ”Team sygeplejerske” skal på velfortjent barsel, og vi søger derfor en sygeplejerske i et vikariat til Sandgårdsparken fra den 1. november 2025 eller snarest derefter.
Sandgårdsparken er et alment plejecenter med 40 boliger beliggende centralt i Kjellerup. Du vil blive en del af en meget engageret medarbejdergruppe - en gruppe med lyst til udvikling og opkvalificering. Vores mål er at skabe det bedste hjem for beboerne, og den bedste arbejdsplads for medarbejderne.
Vi har de seneste år samarbejdet med værdighedsrejseholdet fra sundhedsstyrelsen, hvor livskvalitet og hverdagsliv har været i fokus. Lige nu arbejder vi med implementering af ”Personcentreret omsorg”, som er den faglige tilgang der arbejdes med i Silkeborg kommune.
Vi arbejder med faste kontaktteams, og understøtter hinanden på tværs af to huse. Vores værdisæt bygger på, at alle bidrager positivt ind i opgaveløsningen uanset funktion. ”Ingen kan alt, men sammen kan vi det hele”.
Du vil som Team sygeplejerske have en central rolle i hverdagen, hvor du gennem det kliniske lederskab arbejder med at identificere og understøtte de sygeplejefaglige behov. Vi arbejder med faste teams, og understøtter hinanden på tværs af to huse. Vores værdisæt bygger på at alle bidrager positivt ind i opgaveløsningen uanset funktion. ”Ingen kan alt, men sammen kan vi det hele”.
Vi drømmer om en sygeplejerske der:
Vi har udarbejdet en funktionsbeskrivelse for sygeplejersker i plejecentersektionen. Du kan læse den her.
I hverdagen vil du arbejde tæt sammen med Plejecenterlederen og vores assisterende leder, hvor der vil være en åben dialog med kontinuerlig sparring. I vil have en fælles opgave omkring planlægningen af de kvalitetssikrende tiltag, som du vil få ansvar for at udføre i dit arbejde.
Du vil blive en del af et tværgående sygeplejeteam i område 3, som består af plejecentrene Sandgårdsparken, Gødvad, Fårvang, Fuglemosen, Karolinelundcentret, og Rødegård, hvor det vægtes at vi har et fælles sygeplejefagligt forum. Som en del af vores mentorordning vil du blive tilknyttet en anden sygeplejerske, så du kan få en god start, og få kompetent faglig sparring i den første tid.
Stillingen er på 30 timer (med mulighed for individuelt aftalt timetal) primært i dagtimerne, men lejlighedsvis med behov for ind møde i ydertimerne, så borgernes behov ses ind i hele døgnrytmen. Der kan være aftaler om møder med pårørende og beboere, der ligger uden for almindelig daglig arbejdstid.
Link til vores facebookside, så du kan se lidt om livet på Sandgårdsparken:
Sandgårdsparken | Silkeborg
Vil du vide endnu mere?
Så kontakt snarest:
Du kan få en snak om jobindhold og vilkår, og du kan også aftale et besøg på din måske kommende arbejdsplads.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, når ansøgningerne kommer ind, så send endelig din ansøgning, så snart du har skrevet den færdig.
Seneste ansøgningsfrist er den 13.oktober 2025. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest. Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.