Tilsynskonsulent til Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Midt søger en tilsynskonsulent på fuld tid, som skal føre tilsyn med plejefamilieområdet. Vi er i alt 28 ansatte i Familieplejeafdelingen, fordelt på drift og ny-godkendelse.

Den ledige stilling er som tilsynskonsulent på driftsområdet med forventet jobstart 1. januar 2021.

Socialtilsyn Midt godkender og fører driftsorienteret tilsyn med såvel private, som offentlige tilbud inden for det specialiserede socialområde – ca. 1400 plejefamilier og 360 sociale tilbud. Vi dækker det geografiske område Region Midtjylland og Fåborg-Midtfyn Kommune – i alt 19 kommuner og 1 region.
                                                               
Vi søger:
En tilsynskonsulent med socialfaglig baggrund, -socialrådgiver, pædagog, socialformidler, eller anden relevant socialfaglig uddannelse.

Som tilsynskonsulent vil du, i et tværprofessionelt samarbejde med dygtige kolleger, have fokus på at analysere, vurdere og beskrive den faglige kvalitet i plejefamilier, med baggrund i en risikovurdering. Du skal som myndighedsperson uproblematisk kunne agere i et arbejdsfelt, hvor dialog, kontrol, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling kombineres i myndighedsopgaven. Det forudsættes, at du har viden om og erfaring med socialfaglige teorier og metoder. 
 
Vi tilbyder:
  • Et vigtigt og motiverende arbejde
  • At du bliver en del af en organisation, hvor du - sammen med ca. 80 andre dygtige kolleger - skal udvikle fagligheden samt præge og udvikle kulturen i vores organisation
  • At du bliver en del af en afdeling, hvor vi er dedikerede til at føre et fagligt kompetent, systematisk, ensartet og uvildigt tilsyn med plejefamiliernes generelle kvalitet og mestrer balancen mellem dialog og kontrol
  • Et stærkt tværprofessionelt samarbejde, hvor der er et solidt fagligt fællesskab om opgaveløsningen
  • En grundig introduktion til arbejdet og opgaven som tilsynskonsulent
  • En arbejdsplads, hvor der er frihed under ansvar
  • Fleksibel arbejdstid inden for enkle rammer, mulighed for f.eks. selvtilrettelæggelse af arbejdsopgaverne inden for en fastsat sagsnorm, hjemmearbejdsdage m.v.
  • At du bliver en del af en inspirerende og uhøjtidelig arbejdsplads, hvor der er højt til loftet.
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse, internt og eksternt.  Vi er i øjeblikket i gang med et uddannelsesforløb omkring mentalisering.

Du skal:
  • Have en anerkendende og nysgerrig tilgang til dine omgivelser, både internt i organisationen og i kontakten med socialtilsynets mange samarbejdspartnere.
  • Have lyst og evne til at kunne manøvrere i et arbejdsfelt, som til tider er uforudsigeligt og travlt og hvor overblik og systematik er nødvendige kompetencer.
Herudover vægtes det, at du: 
  •  
  • Er udadvendt, dialogorienteret, engageret og god til at skabe relationer
  • Er bevidst om egne styrker og svagheder
  • Er omstillingsparat og optaget af at sikre og højne kvaliteten for samfundets sårbare og udsatte mennesker
  • Kan arbejde selvstændigt og effektivt og er i stand til i vidt omfang at planlægge og tilrettelægge opgaverne selv
  • Har gode samarbejdsevner  
  • Har gode formidlingsevner skriftligt såvel som mundtligt
  • Har Myndighedserfaring, tilsynserfaring og høj faglighed inden for det specialiserede socialområde vil blive tillagt stor vægt. Der vil også blive lagt vægt på relevant videreuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau, men det er ikke et krav.
Som tilsynskonsulent skal du have færdigheder i:
  • At vurdere kvaliteten i plejefamilien
  • Viden om og gerne praksiserfaring med målgruppen plejefamilier
  • Viden om metoder og tilgange i socialt arbejde
  • Opmærksomhed og gerne viden om juridiske og økonomiske aspekter
  • Du skal kunne omsætte din tilsynsfaglige analyse i et klart og tydeligt skriftligt sprog. Det er også nødvendigt at kunne trives med at skrive tilsynsrapporter 
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.socialtilsynmidt.dk

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder for familieplejeafdelingen Birgitte Mikkelsen på tlf. 29 10 45 75.

Ansøgningsfrist fredag 23. oktober 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 9. og tirsdag 10. november 2020.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Ansøg
Del i dit netværk
Frist:23. oktober 2020
Ansættelsesvilkår:Fastansættelse
Arbejdstid:Fuldtid
Kontaktperson:
Birgitte Mikkelsen +45 29 10 45 75
Arbejdssted:
Socialtilsyn Midt Papirfabrikken 38 8600 Silkeborg
Jobagent: Opret jobagent