Timelønnede vikarer søges til nyt bo- og dagtilbud på Granmosevej i Kjellerup

Vil du være med til at skabe et helt nyt tilbud – og gøre en forskel for mennesker med udviklingshandicap?

På Granmosevej i Kjellerup åbner vi et nyt og moderne bo- og dagtilbud med 24 lejligheder efter servicelovens §§ 107 og 108 samt et §103/104 dagtilbud. Tilbuddet etableres trinvist fra 1. september 2026 og frem mod 2027.

Vi søger timelønnede vikarer med opstart fra 1. september 2026, som har lyst til at blive en del af et nyt fagligt fællesskab og bidrage til en tryg og meningsfuld hverdag for vores borgere.

Tilbuddet er nyt og moderne, omgivet af grønne områder, og vi skaber sammen rammerne for et sted, hvor både borgere og medarbejdere trives.

 

Bliv en del af noget nyt

På Granmosevej arbejder vi ud fra en recovery-orienteret tilgang – "Borgeren ved roret" – hvor borgernes ønsker, håb og drømme er udgangspunktet for den støtte, vi yder.

Som timelønnet vikar bliver du en vigtig del af hverdagen. Du kan få vagter både i botilbuddet og i dagtilbuddet, afhængigt af dine kompetencer og behovet i huset. Der er også mulighed for at søge som timelønnet vikar til nattevagter. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, faglighed og fleksibilitet er afgørende.

Inden du selvstændigt indgår i vagter, vil du gennemføre et introduktionsforløb med føl-vagter sammen med fastansatte kollegaer. På den måde får du en tryg og grundig oplæring, så du bliver godt klædt på til opgaven.

 

Dine opgaver kan blandt andet være

  • At støtte borgere i deres hverdag med udgangspunkt i deres individuelle behov og ønsker.
  • At deltage i pædagogiske aktiviteter og understøtte borgernes udvikling og selvstændighed.
  • At bidrage til pleje-, omsorgs- og praktiske opgaver.
  • At skabe struktur, ro og forudsigelighed i hverdagen.
  • At samarbejde med kollegaer på tværs af teams og fagligheder.
  • At dokumentere relevante observationer efter gældende retningslinjer.

 

Vi søger dig, som

Du behøver ikke nødvendigvis være uddannet, men vi ser gerne, at du har en social- eller sundhedsfaglig baggrund eller er under uddannelse inden for området – vi søger også sabbatister.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har interesse for arbejdet med voksne mennesker med udviklingshandicap.
  • Er ansvarlig, stabil og møder til tiden.
  • Kan bevare roen og skabe tryghed i forskellige situationer.
  • Er fleksibel og har lyst til at arbejde på tværs af bo- og dagtilbud.
  • Er nysgerrig, initiativrig og god til at samarbejde.
  • Har gode kommunikative evner.
  • Har kørekort (kategori B), eller er villig til at tage kørekort, hvis det bliver nødvendigt.

 

Vi tilbyder

  • En grundig introduktion med føl-vagter, inden du står med opgaverne selv.
  • Mulighed for at blive en del af et helt nyt tilbud og være med til at præge kulturen.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på kvalitet, trivsel og udvikling.
  • En arbejdsplads med fokus på psykologisk tryghed og godt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for både dag-, aften-, nat- og weekendvagter efter behov.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

 

Om Socialafdelingen

I Socialafdelingen i Silkeborg Kommune arbejder vi ud fra visionen: "Sammen om et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv". På Granmosevej bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder for at gøre denne vision til virkelighed.

Vil du vide mere
Her kan du læse mere om Granmosevej og øvrig ledige stillinger: silkeborg.career.emply.com/granmosevej læs også mere på hjemmesiden.

Vi ansætter løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse sker som timelønnet vikar med opstart tidligst fra 1. september 2026.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Der indhentes straffeattest og reference i forbindelse med ansættelsen.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Ansættelsesvilkår: Vikariat
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Ercan Alici 20512213
Lokation: Granmosevej / Granmosevej 6, 8620 Kjellerup, Danmark, 8620, Kjellerup, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

Løngennemsigtighed

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega