To lærere til Balleskolen til mellemtrinnet

Stillingerne er barselsvikariater for hele skoleåret 2024/2025 og med gode muligheder for fastansættelse. Vil du være med på en skole, hvor vi sætter fokus på fællesskab, samarbejde, karakterdannelse og musik?

  • Stilling 1:  Du bliver tilknyttet 5. og 6. årgang, hvor du skal undervise i dansk og idræt. Herudover skal du undervise i geografi i udskolingen. 
  • Stilling 2:  Du bliver tilknyttet 5. årgang, hvor du skal undervise i matematik og musik. Herudover har du musik på mellemtrinnets årgange og måske har du andre fag, vi kan sætte i spil. Musiklærerteamet er med til at skabe musikalske fællesskaber på skolen, bl.a. morgensang, fællessang, blæseorkester, big band, mm.

Som mellemtrinlærer skal du have lyst til at være samen med børn i netop den aldersgruppe. På vores mellemtrin har vi et stort fokus på trivsel og på at skabe en god læringskultur for alle vores elever. Du skal være kontaktlærer for en gruppe børn, hvor du står for både kontakten til hjemmet og til kollegerne, der også underviser ’dine’ børn. 
Vi arbejder med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang til børn. 

Du bliver en del af et årgangsteam, det vi kalder ’et hus’, og her er alle fagtimer parallellagte, så du har to andre kolleger at samarbejde med både i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. På Balleskolen arbejder vi aldrig alene, og derfor skal du vægte et tæt teamsamarbejde og kommunikation meget højt. 

Om Balleskolen

Balleskolen er en tresporet skole med godt 600 elever og ca. 65 ansatte. Skolens elevtal vokser, og derfor forventer vi, at vi fremadrettet kommer til at ansætte pædagogisk personale. Vi er en udviklingsorienteret skole, der netop nu er i gang med et visions- og strategiarbejde, der skal sætte retningen for skolen i de kommende år. I det kommende skoleår har vi fokus på blandt andet teknologiforståelse og karakterdannelse. Vi er med i et stort nationalt projekt, som du kan læse mere omkring på karakterdannelse.dk.

På Balleskolen er grundstenen det tætte samarbejde i vores ’huse’, som består af tre klasser på de fleste årgange. Vi er optaget af fællesskabet på årgangen, og af en holddeling, der giver os mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så den passer til alle elever. Du bliver en del af et team på fem voksne omkring huset, som samarbejder tæt om børnene. 
Balleskolen er bygget som en åben-plan-skole, dvs. at der er gode muligheder for fleksibel indretning af rum til læring. Vi afprøver mange nye og varierede arbejdsformer, og der er rig mulighed for at være pædagogisk kreativ. Undervisningen på Balleskolen ligger i tre-fire daglige blokke. 

Kontakt 

Vi forventer, at du tager kontakt til skolen inden du søger stillingen, dermed du får en indsigt i, hvilken skole, du søger. Kontakt skolens kontor på tlf. 8970 2100 og book gerne et møde eller telefonmøde ved pædagogisk leder Vibeke Rod.

Du kan læse mere om Balleskolen på skolens hjemmeside https://balleskolen.aula.dk/ og du kan læse Silkeborg Kommunes grundfortælling omkring Silkeborg Kommunes skolevæsen.

Vi forventer, at du tager kontakt til skolen inden du søger stillingen, dermed du får en indsigt i, hvilken skole, du søger. 

Kontakt skolens kontor på tlf. 8970 2100 og book gerne et møde eller telefonmøde ved pædagogisk leder Vibeke Rod.

Ansættelse: 1. august 2024 til 31. juli 2025 (tidsbegrænset).

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Vibeke Brokholm Rod på tlf. 8970 2100. 
 
Ansøgningsfrist torsdag 20. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 25. juni 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Morten Lomborg +45 21 58 00 24
Lokation: Balle Kirkevej 120, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.