Vil du være med til at skabe en skole og et fritidstilbud for alle børn i vores lokalområde?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret pædagog til en 35-timers stilling med opstart 1. august 2026.
Stillingen er forankret i vores SFO og indskoling, hvor du både vil have opgaver i fritidsdelen og i undervisningsdelen. Du bliver en del af et stærkt team, der arbejder for at skabe en tryg og udviklende hverdag for alle børn.
På Trekløverskolen arbejder vi for at være en skole for alle børn – en skole, hvor fællesskab, trivsel og læring går hånd i hånd. Vi tror på, at alle børn har ret til en god skoledag, og vi gør en aktiv indsats for at skabe rammer, der giver plads til forskellighed.
Vi er forankret i lokalsamfundet og samarbejder tæt med forældre, foreninger og andre aktører for at styrke børnenes udvikling og dannelse. Vores kultur bygger på åbenhed, samarbejde og faglig stolthed, og vi lægger vægt på humor og glæde i hverdagen.
Om stillingen
- Arbejdstiden ligger primært i skolens SFO og med pædagogiske opgaver i undervisningen i indskolingen. Det vil også være en mulighed at have skoletimerne i vores mere specialiserede indsatser i skolens Væksthus.
- Du vil indgå i et tæt samarbejde med lærere og pædagoger om at skabe en varieret og inkluderende skoledag.
- Vi har en mangfoldig elevgruppe og erfaring inden for det specialpædagogiske felt er en fordel – men ikke et krav.
- Det er derimod et krav, at du har interesse for at skabe en anderledes skoledag for elever, som ikke synes, at skole er let.
Vi tilbyder
- En skole med knap 700 elever fordelt på tre matrikler – du bliver tilknyttet vores største afdeling i Kjellerup med ca 600 elever.
- En SFO/klubtilbud med ca. 200 tilmeldte børn.
- Mulighed for at udvikle og sætte aftryk på det faglige fællesskab, hvor samarbejde og udvikling er i centrum.
- En skole, der er forankret i lokalsamfundet, og som arbejder for et godt skole- og fritidstilbud for alle børn.
- En hverdag med plads til humor, faglighed og gode kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog og brænder for at gøre en forskel.
- Har lyst til at arbejde med børn i indskolingsalderen og SFO/klub.
- Tænker kreativt og ser muligheder for at skabe en anderledes og sammenhængende hverdag.
- Går på arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for, at alle børn kan udvikle sig.
- Er faglig kompetent, engageret og samarbejdsorienteret.
- Møder alle børnene med positive forventninger og et positivt sind.
- Kan kommunikere i børnehøjde og brænder for at planlægge og afvikle aktiviteter med børnene.
- Er omstillingsparat, initiativrig og som sætter en ære i at være rollemodel for vores børn.
- Er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til fællesskabet.
Ansøgningsfrist tirsdag den 9. juni 2026. Samtaler forventes mandag den 15. juni 2026.
Yderligere information:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Willemoes Knudsen, Pædagogisk leder for Indskoling og SFO tlf.: 40 61 33 19.
Vi glæder os til at høre fra dig
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.