Kan du skabe udvikling, der virker i praksis?
I Beskæftigelsesafdelingen i Silkeborg Kommune arbejder vi hver dag for, at borgere kommer tættere på job og uddannelse og for at virksomheder får den arbejdskraft de har brug for. Samtidig står vi midt i en omfattende forandring af beskæftigelsesindsatsen, hvor nye rammer og politiske beslutninger skal omsættes til konkrete løsninger i praksis
Derfor søger vi en udviklingskonsulent, der kan understøtte både udviklingen af afdelingen og den politiske betjening på beskæftigelsesområdet
Du bliver en vigtig sparrings- og processtøtte for ledere og medarbejdere og skal kunne skabe fremdrift i opgaver, der går på tværs af faglig drift, organisationsudvikling og politiske processer. Det kræver, at du kan kombinere analytisk overblik, god procesforståelse og stærke skriftlige kompetencer.
Som udviklingskonsulent bliver du en del af Sekretariatet, som understøtter hele Beskæftigelsesafdelingen.
Sekretariatet understøtter Beskæftigelsesafdelingen med blandt andet udviklingsopgaver, analyser, ledelsesbetjening, administration og politiske sager.
Opgaverne spænder fra at kvalificere beslutningsgrundlag og udarbejde oplæg til afdelingsledelse og politiske udvalg til at facilitere processer, der hjælper organisationen med at omsætte beslutninger til handling.
Du skal kunne bevæge dig sikkert mellem det strategiske og det praktiske: den ene dag arbejder du med en politisk sagsfremstilling eller et ledelsesoplæg, den næste dag faciliterer du en proces med ledere og medarbejdere om nye arbejdsgange eller implementering af reformtiltag.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Vi forestiller os, at du har erfaring med udviklingsopgaver, analyse, procesfacilitering, projektledelse eller politisk/administrativ betjening. Det er en fordel, hvis du kender beskæftigelsesområdet, men vigtigst er, at du hurtigt kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og omsætte dem til klare oplæg, brugbare løsninger og gode processer.
Du har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation og kan skrive præcist til forskellige målgrupper. Du behøver ikke at være specialist i politisk betjening, men du skal kunne udarbejde materiale, der er klart, sagligt og anvendeligt for både ledelse og politiske udvalg.
Hos os får du:
Vi lægger vægt på et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder med høj faglighed.
Du får en hverdag med kort vej til ledelsen, tæt kontakt til praksis og mulighed for at bidrage til opgaver, der har betydning for både den faglige udvikling og den politiske beslutningsproces.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og stillingen besættes hurtigst muligt.
I Beskæftigelsesafdelingen er der desuden mulighed for at blive omfattet af en 4-dags uge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Rasmus Salbøg på tlf. 61 65 57 49.
Ansøgningsfrist er mandag den 5. oktober 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 23. oktober 2026 og en eventuel anden samtale tirsdag den 27. oktober 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.