Vil du være med til at skabe et skoleår, hvor unge udvikler faglig selvtillid, mod på fremtiden og tro på egne muligheder?
På Silkeborg Ungdomsskole søger vi en engageret og fagligt stærk lærer til vores GYM10-team med tiltrædelse 1. august 2026.
Vi søger en lærer med undervisningskompetence i matematik og stærke relationelle kompetencer, som ønsker at gøre en forskel for unge i en vigtig overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
Hvert år byder vi omkring 165 elever velkommen i vores 10. klasser. Vores elever kommer med forskellige faglige, sociale og personlige erfaringer. Fælles for dem er ønsket om at udvikle sig, blive klogere på egne muligheder og styrke deres vej mod ungdomsuddannelse.
På GYM10 arbejder vi målrettet med både faglig udvikling, personlig dannelse og uddannelsesafklaring. Vi tror på, at stærke relationer, høje forventninger og meningsfulde læringsfællesskaber er afgørende for, at unge lykkes.
Du bliver en del af et engageret team på fire lærere, som i tæt samarbejde har ansvaret for GYM-profilen. Vi prioriterer faglig sparring, fælles refleksion og et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og hjælpsomhed.
GYM10 er samtidig kendetegnet ved et internationalt udsyn gennem udvekslingssamarbejder med skoler i Holland og Frankrig. Derfor søger vi en kollega, som har lyst til at være medskaber af spændende kulturmøder og internationale læringsoplevelser for vores elever.
Som lærer på GYM10 vil dine primære opgaver være:
Hos Silkeborg Ungdomsskole bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret miljø, hvor relationer, fællesskab og unges udvikling er omdrejningspunktet.
Du får mulighed for at:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Du kan læse mere om vores 10. klasse-tilbud her: 10. klasse på Silkeborg Ungdomsskole
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte viceungdomsskoleinspektør Carina Scheelke på telefon 20 11 95 41.
Ansøgningsfrist torsdag den 24. juni 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 29. juni 2026 fra kl. 15.00.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i et fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at give unge de bedste muligheder for at lykkes – fagligt, personligt og socialt.
Hvis du indstilles til ansættelse, indhentes der – efter aftale med dig – referencer fra nuværende eller tidligere arbejdsgivere, inden endelig ansættelse finder sted.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.