Virksomhedskonsulent til Jobparate, Job og Erhverv

Virksomhedskonsulent til forsikrede ledige.

Vil du gennem din indsats gøre en forskel for både ledige og virksomheder? Vil du arbejde målrettet, virksomhedsvendt og guide ledige til at finde tilbage til arbejdsmarkedet? Så er denne stilling lige noget for dig.

Vi søger en serviceminded og energisk virksomhedskonsulent til vores forsikrede ledige. Kerneopgaven er at skabe gode match, ringe ud på jobåbninger, løntilskud og praktikker. Det virksomhedsrettede arbejde er højt prioriteret i Jobcenter Silkeborg. 

Om Jobparate
Funktionen Jobparate er en del af Job og Erhverv i Jobcenter Silkeborg og består af 23 medarbejdere inddelt i teams, heriblandt virksomhedskonsulent teamet. Kendetegnende for funktionen er høj kvalitet i arbejdet, ordentlighed, en flad struktur og en god portion humor.

Vi tilbyder ledige en fokuseret virksomhedsrettet indsats, så snart de overgår fra A-kassen til Jobcentret. Målet er job eller uddannelse, men vejen dertil er ofte via en praktik. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret med vores indsats og vi lægger vægt på høj faglighed, udvikling og gode resultater. Vi ønsker at være en professionel og serviceminded samarbejdspartner for både den ledige og virksomheder. Derfor skal du være klar på at gå en ekstra mil for at få tingene til at lykkes. 

Virksomhedskonsulentteamet består af seks virksomhedskonsulenter og vi opnormerer med en ekstra. Teamet sidder sammen på ét stort kontor. Der er livlig stemning, sparring hen over bordene og vi er hurtige til at finde nye, gode løsninger.

Det vil være en fordel, hvis du:

  • har et højt drive og en positiv energi, din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende
  • har virksomhedsnetværk i Silkeborg Kommune eller er stærk til at opbygge relationer og netværk
  • er serviceorienteret og god til opsøgende arbejde
  • har lyst og evne til at motivere og engagere borgere i deres jobsøgning
  • har flair for det administrativt – dokumentation er en del af opgaven
  • har IT-flair og gerne erfaring med Vitas og Fasit
  • har erfaring med beskæftigelseslovgivning og rollen som virksomhedskonsulent
  • har kørekort og vil bruge egen bil, når du er ude på virksomhederne

Dine personlige kvalifikationer er, at du:

  • trives med opfølgning på resultater af din indsats
  • motiveres af at tale med borgere og virksomheder
  • er udadvendt og kan se dig selv formidle og holde workshops for større grupper af ledige
  • er ordentlig og tydelig i din kommunikation 
  • har overblik, kan arbejde på tværs, men i høj grad også selvstændigt
  • er fleksibel, trives i en travl, uforudsigelig hverdag og har masser af humor

Stillingen er en fast stilling på 37 timer med ansættelse 1. oktober 2024 gerne tidligere. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Du refererer til funktionslederen for Jobparate og arbejdspladsen er beliggende på Lillehøjvej 29, 8600 Silkeborg, tæt på motorvejsafkørsel. 

Vi kan tilbyde frit valg mellem 4 dags- eller 5 dags arbejdsuge, hvor fredag ved 5 dage pt. er en hjemmearbejdsdag. Ved en 4 dagsuge planlægges arbejdstiden med funktionsleder efter gældende aftale. Vi har gratis parkering, flekstid og frugtordning.

Læs mere om Silkeborg Kommune og Jobcenteret på https://silkeborg.dk/ og https://silkeborg.dk/borger/arbejde-og-ledighed/kontakt-jobcenter-silkeborg 

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Karina Lindebæk Løvendahl på tlf. 2475 1128 eller virksomhedskonsulent Lone Størup Kloster på tlf. 2162 3486.
 
Ansøgningsfrist søndag 18. august 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 22. august 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Karina Lindebæk Løvendahl +45 24 75 11 28
Kontaktperson:
Lone Størup Kloster +45 21 62 34 86
Lokation: Lillehøjvej 29, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.