Vi søger flere pædagogiske ledere

- til en række børnehuse i Silkeborg Kommune

Styrket faglig ledelse

- helt tæt på børnene

I Silkeborg Kommune arbejder vi hver dag med kvalitet i dagtilbud. Det betyder, at vi har leg- og læringsmiljøer, der skaber gode forudsætninger for de i alt 6.000 børn i dagtilbud på tværs af hele kommunen. 

Lige nu er vi i gang med en større organisationsændring på dagtilbudsområdet, der skal styrke den pædagogiske ledelse tæt på børnene.  

Derfor søger vi nu i alt 13 pædagogiske ledere, der skal være med til at skabe et endnu stærkere fundament for kvalitet i Silkeborg Kommunes dagtilbud.  

Gå til stillingsopslaget og søg jobbet

Her søger vi pædagogiske ledere

- læs mere om børnehusene

Kvalitet i dagtilbud

”hvad kalder børnene på?”

Siden 2025 har Silkeborg Kommune sat et særligt fokus på kvalitet med udviklingsprojektet kvalitet i dagtilbud. Vi har én fælles vision; at børn i Silkeborg Kommunes dagtilbud møder lege- og læringsmiljøer, der understøtter trivsel, læring, udvikling og dannelse – hver dag, hele dagen.  

Spørgsmålet ”hvad kalder børnene på?” danner rammen om vores fælles mindset og for vores fælles retning i de forskellige spor. Det betyder i praksis, at vi tager udgangspunkt i børnenes behov og forpligter os til at omsætte viden til handling i hele organisationen.  

Vi arbejder med flere forskellige spor, der skal understøtte ledere, medarbejdere og fagpersoner i at skabe endnu højere kvalitet i børnenes læringsmiljøer. Herunder opfølgning på utilstrækkelig kvalitet, tilsyn og evaluering, faglig ledelse og kompetenceudvikling. 

Vi er meget opmærksomme på, at ledere skal have gode betingelser for at kunne udøve faglig og nærværende ledelse. De nye ledere skal hjælpe os med kvalitetsdagsordenen og være en del af alt det nye, vi nu skal i gang med.
“
Mette Ruggaard Glerup
Sektionsleder

Ny lederuddannelse

- skal skabe et stærkt fagligt fællesskab

Hvis du får en af stillingerne som pædagogisk leder kan du se frem til at udvikle dine kompetence som leder sammen med dine nye lederkolleger på tværs af hele kommunen. 

Vi har høje ambitioner for vores faglighed for ledere og bruger organisationsændringen som en anledning til at klæde nuværende og nye ledere endnu bedre på.  

Derfor har vi i samarbejde med Aalborg Universitet udviklet en ny lederuddannelse. Det fælles uddannelsesforløb strækker sig over 2,5 år og er for samtlige pædagogiske ledere og dagtilbudsledere. 

Uddannelsen sætter fokus på, hvad der skaber kvalitet i dagtilbud, god ledelsespraksis og praksisviden. Det skal skabe et stærkt fælles fundament for pædagogisk ledelse.  

Her ligger børnehusene der søger en pædagogisk leder

Ansøgning

Har du lyst til at blive pædagogisk leder så tøv ikke - vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Ansøgningsfrist den 30. november 2026

Gå til stillingsopslaget og søg jobbet