Daglig leder til Eventyrhuset i Daginstitutionen Buskelund
Er du optaget af pædagogfaglig ledelse, faglig udvikling, relationer og det gode børneliv?
Så er det dig vi søger!
Daginstitutionen Buskelund er en af 14 daginstitutioner i Silkeborg Kommune, og er beliggende i det nordvestlige Silkeborg. Vi er ca. 100 medarbejdere.
Daginstitutionen Buskelund er fordelt i fire børnehuse:
- Eventyrhuset: Børnehave til 67 børn – bygget sammen med Buskelundskolen.
- Højen: Plads til 58 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn.
- Gården: Plads til 60 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn.
- Højgården: Plads til 24 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.
Vi anser Daginstitutionen Buskelund som én institution, et fælles vi.
Medarbejdere samarbejder på tværs af grupper, team og børnehuse, hvilket bidrager til at skabe helhed, sammenhæng og medejerskab for hele institutionen. Der er gåafstand mellem alle vores huse og vi prioriterer et tæt samarbejde i ledelsesteamet. Vi samarbejder med Buskelundskolen om en fælles pædagogisk platform.
Lederteamet
Lederteamet består af institutionslederen med base på Gården samt tre daglige ledere. Teamet er kendetegnet ved et tæt samarbejde på tværs af børnehusene, fælles møder og en fælles pædagogisk retning. Vi vægter psykologisk tryghed højt og har et fælles pædagogisk grundsyn og store ambitioner for arbejdet. Vi løfter hinanden, passer på hinandens trivsel og gør det med god humor.
Lederteamet er relativt nyt og fortsat under udvikling.
Det pædagogiske fundament bygger på:
- Inklusion for alle bl.a. inspireret af NEST møder dagtilbud
- Neuropsykologiske udviklingslege og små børnefællesfælleskaber
- Legen som det fundamentale i barnets udvikling og trivsel
I dagligdagen fokuserer vi på at styrke børnenes selvfølelse gennem en anerkendende og inkluderende tilgang. Vi arbejder for at støtte deres sociale kompetencer og skabe gode fællesskaber, samtidig med at vi giver dem mulighed for fordybelse og nærværende læringsoplevelser.
Vi skaber lege- og læringsmiljøer, hvor børnene bliver udfordret på deres kompetencer, og hvor trivsel danner grundlaget for deres udvikling, læring og dannelse. Samtidig har alle ansatte et fælles ansvar for at bidrage til glæde, trivsel og udvikling på arbejdspladsen.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i spændende udvikling
- En dygtig og meget engageret personalegruppe med øje for kerneopgaven
- En engageret og aktiv forældrekreds
- En hverdag med faglige og personlige udfordringer og gode muligheder for udvikling
Vi ønsker en daglig leder der:
- Har fokus på kerneopgaven med involvering og motivation af personalet
- Er interesseret i at indgå i et tæt samarbejde i lederteamet: du er en teamplayer
- Er motiveret for at indgå i et positivt og anerkendende samarbejde omkring den professionelle ledelsesopgave
- Er bevidst om dine egne relationskompetencer i mødet med børn, personale og forældre
- Er god til at kommunikere og kan lede processer
- Har en anerkendende ledelsesstil, og som kan inspirere, motivere og sætte retning for medarbejderne – og sætte rammen for sit eget ledelsesrum
- Har evnen til at skabe struktur og overblik i eget arbejdsliv
Ledererfaring er en fordel, men ikke et krav. Vi forventer dog at du ønsker at tage en lederuddannelse hvis du ikke allerede har det.
Du kan læse mere om Politikker og Strategier på 0-18 års området her silkeborg.dk/Kommunen/Politikker-planer-og-strategier/Politikker-0-til-18-aar
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job og personprofil "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Jf. forhåndsaftalen for ledere mellem BUPL og Silkeborg Kommune, aflønnes stillingen på løntrin 45 + 9.750 kr. årligt (31.3.2000 niveau).
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Lisbet Østergaard Larsen på tlf. 23253028. Vi håber du har lyst til at komme på besøg inden du søger.
Læs mere om os på hjemmesiden buskelund.silkeborg.dk
Ansøgningsfrist 1. maj 2026
Første ansættelsessamtale forventes afholdt torsdag den 7. maj 2026, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde tirsdag den 12. maj 2026.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som du får en tilbagemelding imellem de 2 samtaler.
Tiltrædelse 1. juli 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega