Demensplejecenter Fuglemosen i Kjellerup søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling
Fuglemosen er et plejecenter for borgere med demenssygdom beliggende i Kjellerup. Vi har 18 boliger fordelt på to leve-bo miljøer, med adgang til dejlig demensvenlig have.
Vi arbejder med personcentret omsorg og skal til at implementere tværfaglige team. Vores fokus er at skabe det gode hverdagsliv for borgerne.
Vi tilbyder:
- En grundig introduktion tilpasset dit behov
- Engagerede og dygtige kollegaer
- Mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan
- Et spændende job i et område under stadig udvikling
Vi ønsker os, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har fagligt overblik og refleksiv formåen
- Har lyst til at indgå i et team, hvor samarbejde og tværfaglighed sættes højt
- Arbejde ud fra en personcentreret omsorg
- Medvirker til at skabe trygge rammer for den enkelte borger
Stillingen er i blandede vagter, med mulighed for fortrinsvis aftenvagt hvis dette ønskes. Der arbejdes 5 på 12 weekend eller hver 2. weekend hvis ønskes.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Konstitueret plejecenterleder Janne Rasmussen på tlf. 29369608 eller plejecenterleder Pernille Jensen på tlf. 20586251
Ansøgningsfrist den løbende ansættelse frem til 15. september
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.