Ergoterapeut til Botilbuddet Marienlund (Barselsvikariat)
Vi søger en Ergoterapeut, der har lyst og interesse til at arbejde indenfor voksenhandicap.
Vi har et øget fokus på vurdering af borgernes funktionsevne, fastholdelse af færdigheder, og tilpasning af støtte og hjælpemidler i forhold til både borgerens ADL, samt medarbejdernes arbejdsmiljø.
Stillingen er på 37 timer pr. uge fra 1.9.2026 med blandede dag- og aftenvagter samt arbejde hver 2. eller 3. weekend.
Botilbuddet
Botilbuddet Marienlund er et botilbud for voksne udviklingshæmmede borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Vi arbejder med borgeren i centrum og vægter faglighed, værdighed og engagement, så botilbuddet er et godt sted at komme, bo og arbejde. Der anvendes KRAP som socialfaglig tilgang.
Vi har fokus på at borgerne har mest mulig indflydelse på eget liv, og vi støtter og guider beboerne i forhold til ADL, herunder kommunikation, egenomsorg, praktiske opgaver og sociale relationer. Der arbejdes systematisk med dokumentation i forhold til den individuelle plan for borgeren. Desuden arbejdes der i forhold til kvalitetssikring, efter retningsgivende dokumenter og instrukser.
Vi arbejder tværfagligt, og medarbejdergruppen er sammensat af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagogiske assistenter, ernæringsassistent, samt omsorgs- og pædagogmedhjælpere.
Vi har en Huslæge tilknyttet, hvilket gør at der er regelmæssig lægekonsultation på botilbuddet.
Vi forventer, at du:
- Er faglig kompetent og kan arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere internt og eksternt.
- Er uddannet ergoterapeut.
- Er møde stabil og engageret.
- Har en anerkendende og ressource fokuserede tilgang til borgerne.
- Er omstillingsparat og fleksibel i forhold til arbejdsopgaverne og tilstræber at opnå den bedst mulige oplevelse for borgeren.
- Har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt.
- Er aktiv i at skabe og udvikle et godt arbejdsmiljø på Botilbuddet Marienlund.
- Er indstillet på og arbejde både sundhedsfagligt og socialfagligt (herunder give medicin, udføre alle former for plejeopgaver, have pædagogisk tilgang til borgerne).
- Har kørekort.
- Har interesse for voksenhandicapområdet.
Botilbuddet Marienlund kan tilbyde dig
- Mulighed for indflydelse og medinddragelse i det udviklingsarbejde der foregår på botilbuddet.
- En fantastisk livsbekræftende arbejdsplads.
- Tværfagligt samarbejde og sparring, samt mulighed for faglig udvikling.
- Synlig ledelse.
- Mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver hos beboerne, hvor der både er sundhedsfaglige og socialfaglige opgaver.
- Ansættelse på en attraktiv arbejdsplads, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder, og hvor hverdagen er præget af faglighed, kvalitet, humor og åbenhed.
- Oplæring i medicingivning, samt dokumentation i Nexus.
Marienlund er et moderne og nytænkende plejecenter, der bl.a. er kendetegnende ved hjemlige og hyggelige rammer, fleksible og innovative løsninger. Marienlund er et samarbejde mellem Socialafdelingen og Sundhed og Omsorg med fokus på innovative løsninger og velfærdsteknologi.
Marienlund rummer 96 boliger til ældre, der drives af Sundhed og Omsorg, samt 24 boliger til udviklingshæmmede med et plejebehov, som er oprettet efter §105 med § 85 støtte. Stillingen er i stuen.
Vi er et tilbud i Voksenhandicap Sektionen, der er en del af Socialafdelingen i Silkeborg Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lene Ludvigsen på tlf. 24 64 21 14
Ansøgningsfrist den 22. juni 2026 kl. 12. Samtaler forventer at blive afholdt den 25. juni 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega