Fastansat lærer til 1. klasse på Bryrup Skole
Fra 1. august 2026 har du mulighed for at blive en del af det team, som skal tage imod vores skønne 1. klasses elever.
Bryrup Skole
Du kommer til at arbejde på vores skole med 270 børn og unge, 34 kolleger og et godt samarbejde med forældregruppen.
Vores skole vokser stille og roligt, så vi igen er på vej til at blive en skole med to spor.
Her er rart at være, fordi store og små, børn og voksne samt faggrupper på tværs har det godt med hinanden. Vi ved, at alle udfylder en vigtig rolle på vores skole og sætter en ære i det.
Vores værdigrundlag er nyt og bygger på ro, fællesskab og dannelse. Du skal være med til at sætte dit præg på, hvordan det skal se ud i praksis, når vi er en skole som vil, at ”På vores skole betyder det noget, at du er her”.
Bryrup Skole har den smukkeste beliggenhed af alle skoler i Silkeborg Kommune. Vi sætter pris på og benytter os af, at der er grønt - og god plads rundt om vores skole.
Vores forventninger til dig vil være:
- Du trives bedst med at være i vores indskoling sammen med meget ansvarsfulde og dygtige kolleger, der er stærke i at have barnets trivsel og læring i centrum.
- Du er en loyal teamplayer primært ind i teamet omkring 1. klasse.
- Du er en dedikeret og gerne erfaren dansklærer, som brænder for at lære vores elever at læse og skrive.
- Du kan se værdien i, at du er en primær lærer for eleverne og derfor kan og vil du varetage en bred fagrække på 1. årgang.
- Du er opmærksom på betydningen af, at det er hele barnet, vi skal lære at kende og interesserer os for.
Kan du træsløjd må du endelig huske at fortælle det til os. Det vil være kærkomment.
Du kan se frem til at:
- Hele personalegruppen vil tage godt imod dig
- Få god hjælp og sparring med AKT
- Vi viser dig tillid
- Komme på en skole, hvor vi altid stiler efter at lave den bedste skole sammen
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Kan du se dig selv på Bryrup Skole - og har du lyst til at fortælle os om dét særlige, som du kan bidrage med? ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Vi forventer, at du forinden kontakter skoleleder Karen Henriette Jessen 29261513. Send en SMS og du vil blive ringet op.
Ansøgningsfristen er mandag den 29. juni 2026. Der bliver afholdt ansættelsessamtaler den 30. juni 2026. Her vil du møde skolens ledelse, mindst en repræsentant fra skolebestyrelsen og de to lærerkolleger fra kommende team 1.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
Løngennemsigtighed
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega