Lærer til inklusionscenteret på Skægkærskolen (Barselsvikariat)
Til ansættelse pr. 1. august 2026 søger vi en dygtig lærer til at varetage undervisningen i vores udskolingsklasse med elever på 8.-9. klassetrin i inklusionscenteret. Du vil primært skulle dække fagene dansk, engelsk og tysk, herudover gerne flere fag i den humanistiske fagrække.
Du skal have mod på at føre eleverne til eksamen.
I tæt samarbejde med dit team underviser og tilrettelægger du dagen for jeres elever.
I inklusionscenteret har vi 65 skønne elever fordelt i 7 klasser. De fleste af vores elever har specifikke indlæringsvanskeligheder eller generelle udviklingsforstyrrelser. (autisme og/eller ADHD).
Vi har brug for dig, der har interesse for og mod på at bidrage til, at vores elever oplever en hverdag, hvor der er plads til netop dem. For os betyder det, at vi møder vores elever med grundlæggende tillid, positive forventninger og en tydelig og varm klasserumsledelse.
Vi ser gerne, at du:
- har specialpædagogisk erfaring og viden om at arbejde med børn med særlige behov
- ser børns forskellige forudsætninger som en styrke
- er indstillet på et tæt samarbejde med kollegaer og forældre
- bidrager til et attraktivt arbejdsmiljø, der bygger på åbenhed og tillid
Foruden inklusionscenteret er Skægkærskolen en folkeskole umiddelbart nord for Silkeborg beliggende i Skægkær. Vi holder grundskole fra 0.-9.klasse for omkring 450 børn og har dertil modtagelsesklasser og SFO/klub. På hele skolen er vores værdigrundlag en levende del af skolens liv. Vi arbejder med livsduelighed som øverste mål- og tænker dette som stående på to ben: Fællesskab og Faglighed. En vægtning af både dannelse og uddannelse.
Personalemæssigt er vi kendetegnet ved et rigtig godt fællesskab og en fin balance i både erfaring, køn og kompetencer. Der er en god og åben tone, høj grad af tillid og stor vilje til at ville både opgaven og kollegialiteten. Arbejdet og samværet er kendetegnet af såvel seriøsitet som humor.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anne-Mette Sperling Pedersen (8970 2605 el. 20269597) eller skoleleder Peter Mortensen (8970 2600 el. 2170 4815).
Ansøgningsfrist tirsdag den 26. maj 2026. Vi afholder samtaler tirsdag den 2. juni 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega