Lærere til Resenbro Skole
Resenbro Skole er i vækst. Skolens elevtal stiger i de kommende år, og vi er derfor i gang med en udbygning af skolen med nye læringsrum, flere kvadratmeter og opdaterede klasselokaler.
Vi søger i den forbindelse to engagerede lærere, som har lyst til at blive en del af vores skole og fællesskab pr. 1. august.
Stilling 1 - fast stilling på 80 %
Vi søger en lærer til:
- dansk på 1. årgang
- musik på forskellige årgange
Stilling 2 - årsvikariat på 90 %:
Vi søger en lærer til:
- matematik, N/T, idræt og engelsk på 3. årgang
- idræt på andre årgange
Resenbro Skole
Lidt uden for Silkeborg – tæt ved skov og Gudenå – ligger Resenbro Skole. Vi er en mindre 0.–6. klasseskole med ca. 165 elever og 25 medarbejdere, kendetegnet ved et trygt og velfungerende fællesskab.
I samarbejde med forældrene arbejder vi for at udvikle livsduelige børn, som er nysgerrige på livet – både i og uden for skolen. Med tydelige rammer, tryghed og høje ambitioner er Resenbro Skole stedet, hvor børn og voksne mødes om at lære og trives sammen.
På Resenbro Skole bliver du en del af et engageret og professionelt fællesskab, hvor kolleger hjælper hinanden. Vi samarbejder tæt på tværs af fag og årgange og lægger vægt på en åben og anerkendende omgangstone.
Du får mulighed for at arbejde i et miljø med fokus på både høj faglighed og børnenes trivsel, og vi ser gerne, at du inddrager uderummet aktivt i undervisningen. Hos os møder du kolleger, der arbejder ambitiøst og professionelt, men også med humor og arbejdsglæde som en naturlig del af hverdagen.
Vi forventer, du som medarbejder:
- indgår åbent, velforberedt og engageret i det professionelle samarbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores nuværende indskolingslærere i at udvikle et trygt og afvekslende læringsfællesskab for alle børn
- ser potentialet i at inddrage uderummet i din undervisning samt er engageret og brænder for din faglighed
- har øje for det enkelte barns læring og trivsel, men har også fokus på det store børnefællesskab
- møder børn og voksne med empati og anerkendelse
- er uddannet lærer
Vi holder informationsmøde og rundvisning den tirsdag 2. juni kl. 16 - 17. Du er meget velkommen og kan tilmelde dig ved at kontakte skoleleder Michael Viborg, 40 29 63 17 eller pædagogisk leder Helle Guldager Nielsen, 24 44 61 96. Du kan også sende en mail på: helleguldagervestergaard.nielsen@silkeborg.dk
Yderligere oplysninger om skolen kan findes på skolens hjemmeside: resenbro.aula.dk
Ansøgningsfrist mandag den 8. juni 2026. Vi afholder samtaler mandag den 15. juni.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega