Lærervikar til Sølystskolen
Sølystskolen er en skole med lyst til udvikling beliggende i Silkeborgs tættest befolkede bydel, Alderslyst, tæt ved byens søer og kulturelle tilbud.
Sølystskolen
Skolen består af en almendel med en grundskole (0. – 5. årg.) og udskoling (6. – 9. årgang) med idrætsklasser fra 7. til 9. årgang. Derudover er der på skolen modtagelsesklasser og en specialklasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er samlet over 700 elever på skolen med forskellige forudsætninger, alle med lyst til at blive så dygtige som muligt.
I det kommende skoleår har vi brug for en vikar, der kan dække en stilling med ubekendt ophør pga. sygdom. Vi ser også ind i et par barselsvikariater, så der kan være mulighed for forlængelse i huset ved det rigtige match.
Sølystskolen er en skole for alle distriktets børn, uanset social, kulturel eller etnisk baggrund. Det er vores vision, at skolen skal være en faglig og pædagogisk spydspids, hvor fagligheden er i top og alle elever bliver klædt på til en ungdomsuddannelse.
Sølystskolen er landskendt for sit fokuserede arbejde med udvikling af sprog i fagene, og vi har netop lanceret et udviklingsarbejde med et pædagogisk og didaktisk grundlag som fælles retning i hele huset. Vi arbejder med et højt fagligt ambitionsniveau samtidig med, at vi i fællesskab laver en fokuseret indsats omkring elevadfærd og dannelse.
Om stillingen
Vi søger en dygtig og fagligt kompetent lærer med primæropgave som dansk- og delt klasselærer på 2. årgang, og som også gerne vil undervise i dansk som andetsprog og billedkunst. Sammen med skolens øvrige personale og ledelsen vil du medvirke til, at skolens pædagogiske arbejde med læringssyn og dannelsesgrundlag understøttes og videreudvikles i et tæt og forpligtende samarbejde.
Vi søger en lærer, der forstår vigtigheden af et godt forældresamarbejde og trives med klasseledelse.
Vores forventninger til dig er, at du:
- er et engageret med stort hjerte for børns læring og trivsel
- er god til tydelig og anerkendende klasseledelse
- er relationskompetent både i forhold til et tæt forældresamarbejde og i forhold til børnene
- har lyst til og erfaring med et struktureret, tæt og udviklende teamsamarbejde med dit årgangsteam
- forstår, at børn lærer på forskellige måder og formår at differentiere din undervisning
- er rolig, empatisk og fleksibel
Vi tilbyder:
- et godt undervisningsmiljø med masser af lys og luft både indendørs og udendørs
- et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad
- et engageret og inspirerende team, der er gode til at arbejde tværprofessionelt
- en inkluderende arbejdsplads med gode kolleger, hvor der er plads til en god snak, grin og godt humør
- en arbejdsplads, hvor vi har et helhedssyn på barnet og anvender forskellige data i arbejdet med børnene.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet og om skolen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Helle Ørum Jensen på 28 56 33 84.
Du kan også besøge skolens hjemmeside på soelystskolen.aula.dk
Vi ønsker at afholde samtaler inden udgangen af maj måned, så ansøg hurtigst muligt, og vi vil indkalde løbende.
Stillingen er til besættelse 1. august 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega