Økonomikonsulent til Socialtilsyn Midt
Er du Socialtilsyn Midts nye økonomikonsulent, og kan du omsætte tal til faglig indsigt?
Hos os gør dine økonomiske analyser en forskel – og bidrager til gennemsigtighed, bæredygtighed og kvalitet i sociale tilbud.
Velkommen til en opgave, hvor økonomi gør en forskel
Hos Socialtilsyn Midt arbejder vi med økonomi som en central del af det samlede tilsyn. Dine analyser og vurderinger indgår direkte i vores vurderingsgrundlag og er med til at sikre, at sociale tilbud har en bæredygtig økonomi og den rette kvalitet.
Det økonomiske tilsyn er samtidig i udvikling. Vi er i gang med at styrke og videreudvikle vores tilgang på tværs af alle 5 socialtilsyn med et øget fokus på risici. Som ny kollega bliver du en del af denne udvikling og får mulighed for at præge, hvordan vi arbejder med en mere systematisk og risikobaseret tilgang i praksis.
Du bliver en del af vores økonomiteam i staben, som både arbejder med det økonomiske tilsyn og Socialtilsyn Midts interne økonomi. Vi arbejder tæt sammen – både om de konkrete opgaver og om at udvikle vores fælles praksis.
Om Socialtilsyn Midt
Socialtilsyn Midt godkender og fører driftsorienteret tilsyn med private og offentlige tilbud og plejefamilier på det specialiserede socialområde.
Vi fører tilsyn med ca. 1.200 plejefamilier og 500 sociale tilbud i Region Midtjylland og Faaborg-Midtfyn Kommune. Derudover varetager vi en specialfunktion, hvor vi fører tilsyn med alle tilbud organiseret i en koncern eller en koncernlignende konstruktion vest for Storebælt.
I administrationen får du 23 gode kolleger, som sørger for en sjov og tværfaglig hverdag. Du kommer til at arbejde sammen med bl.a. jurister, socialrådgivere, kontoruddannede, studerende osv. Den fælles opgave er at sikre, at tilsynskonsulenter og ledelse understøttes bedst muligt i tilsynsopgaven.
Dine opgaver
Økonomisk tilsyn
- Løbende gennemgang og vurdering af budgetter, regnskaber og økonomiske nøgletal
- Sparring med tilsynskonsulenter og ledelse om økonomiske forhold
- Dialog og vejledning af sociale tilbud, kommuner og region
- Deltagelse på dialog- og sanktionsmøder med tilbuddene
- Deltagelse i nationale netværk og arbejdsgrupper med de øvrige 4 socialtilsyn og andre samarbejdspartnere
Økonomiteamet varetager også interne økonomiopgaver som budget, regnskab og takster – men disse opgaver vil afhængigt af din profil kun i begrænset omfang indgå i din opgaveportefølje.
Om dig
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – vi er optaget af din nysgerrighed og lyst til at arbejde med økonomisk tilsyn.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Måske er du økonom, revisor (fx CMA eller HDR) eller noget andet relevant indenfor arbejdet med private virksomheders budgetter/regnskaber eller offentlig økonomistyring.
- Har erfaring med – eller interesse for – økonomi på socialområdet
- Har gode analytiske evner og trives med at arbejde i dybden
- Arbejder struktureret, selvstændigt og målrettet med opgaven
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt miljø, hvor vi tager et fælles ansvar for opgaver og udvikling af praksis
- Er en god formidler både mundtligt og skriftligt og kan omsætte økonomiske analyser til klare faglige pointer
- Kan agere i rollen som myndighed og bevare roen - også når dialogen indimellem bliver svær
Derfor skal du vælge os
Hos os får du en rolle, hvor faglighed og mening hænger tæt sammen.
Vi tilbyder:
- Et job, hvor dine økonomiske analyser bliver brugt aktivt i praksis
- Mulighed for at præge udviklingen af det økonomiske tilsyn
- Et stærkt fagligt fællesskab med kolleger fra flere fagligheder
- Et arbejdsmiljø hvor vi lægger vægt på, at det er rart at gå på arbejde, og hvor humor (og den er god!), tillid og højt til loftet er vigtigt
- Fleksible rammer med flextid og mulighed for hjemmearbejde
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Hvis du har brug for mere viden, kan du læse mere om Socialtilsyn Midt på www.tilsynmidt.dk Du er også velkommen til at kontakte administrationsleder Ida Rønne Antonsen på telefon 91172479.
Ansøgningsfristen er torsdag den 25. juni 2026. Samtaler forventes afholdt torsdag den 2. juli 2026 (skulle du være forhindret pga. ferie, så noter det gerne i ansøgningen).
Tiltrædelse 1. september 2026 eller efter aftale.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Socialtilsyn Midt indhenter straffeattest forud for en eventuel ansættelse.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
Løngennemsigtighed
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega