Pædagog til Trekløverskolen, afdeling Sjørslev – 35 timer om ugen
Vil du være med til at skabe en skole og et fritidstilbud, hvor alle børn oplever stærke fællesskaber, trivsel og udvikling?
Trekløverskolens afdeling Sjørslev søger en engageret pædagog til en stilling på 35 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Ønskes et lavere timetal, kan dette eventuelt aftales.
Stillingen er forankret i både skole og SFO, og du bliver en vigtig del af børnenes hverdag på tværs af undervisning og fritid. Du bliver en del af et stærkt og engageret team, der arbejder målrettet for at skabe trygge og udviklende rammer for alle børn.
I afdeling Sjørslev har vi fokus på nærhed, fællesskab og høj kvalitet i børnenes hverdag. Som en mindre afdeling tilbyder vi tætte relationer og stor indflydelse, samtidig med at vi er en del af Trekløverskolens fællesskab med afdelingerne i Kjellerup og Vinderslev.
Vi har særligt gode muligheder for at skabe aktive og varierede lærings- og fritidsmiljøer. Skolen er omgivet af gode udearealer og naturskønne omgivelser, som giver oplagte muligheder for outdoor-aktiviteter, leg og bevægelse. Samtidig har vi adgang til en idrætshal, der giver gode rammer for idræt, motorisk udvikling og aktive fællesskaber året rundt.
Vi ønsker, at både skole og SFO er steder, hvor børn får en god start på skolelivet, udvikler stærke kompetencer og skaber gode minder, som de kan bygge videre på.
Om stillingen
Vi søger en pædagog, som:
- Bidrager til et attraktivt fritidstilbud med legende og udviklende aktiviteter.
- Gerne arbejder med bevægelse, outdoor-aktiviteter og aktive fællesskaber.
- Indgår i et tæt og professionelt samarbejde med lærere og pædagoger om at skabe en varieret, tryg og sammenhængende skoledag.
- Understøtter inklusion og arbejder for, at alle børn oplever trivsel, deltagelse og læring.
Vi tilbyder
- Stor indflydelse på udviklingen af både skole og SFO.
- Mulighed for at omsætte egne idéer og initiativer til praksis.
- En spændende koordinatorrolle i et tæt samarbejde med SFO-koordinatorerne fra Trekløverskolens øvrige afdelinger. Her er det mulighed for udvikling og koordinering af fælles aktiviteter på tværs af afdelingerne, planlægning af ferieaktiviteter, og gode børneoplevelser på tværs af matriklerne.
- En central rolle som gennemgående og betydningsfuld voksen i børnenes hverdag.
- En skole med knap 700 elever fordelt på tre matrikler, hvor du bliver tilknyttet afdeling Sjørslev med cirka 60 elever.
- Gode fysiske rammer med adgang til natur, udeområder og idrætshal, som giver mulighed for at skabe spændende aktiviteter og læringsforløb med fokus på bevægelse, outdoor og fællesskab.
- Dygtige og udviklingsorienterede kolleger, som brænder for at skabe de bedste rammer for børnene.
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog.
- Har et stærkt ønske om at gøre en forskel for børn.
- Er samarbejdsorienteret, initiativrig og kan arbejde selvstændigt.
- Ser aktivitet som en naturlig vej til trivsel, læring og fællesskab.
- Arbejder ud fra et inkluderende børnesyn.
- Er tydelig, nærværende og en positiv rollemodel for børnene.
- Er omstillingsparat og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Bidrager aktivt til fællesskabet og værdsætter det gode samarbejde med kolleger og forældre.
Ansøgningsfrist tirsdag den 18. august 2026. Samtaler torsdag den 20. august 2026 fra kl. 15.00.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Yderligere information:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maj Larsen på telefon 21481604.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
Løngennemsigtighed
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega