Pædagog til vuggestuen i Hvinningdal Børnehus
Ønsker du at arbejde i vuggestue og være med til at skabe de bedste betingelser for vores børn?
En af vores skønne pædagoger skal desværre for os, men dejligt for hende, på efterløn og vi søger derfor en engageret og ambitiøs pædagog til en stilling på 37 timer om ugen med ansættelse fra den 1. august 2026.
Trives du i en tydelig struktureret hverdag, i at sætte pædagogisk retning og sætte din faglige viden i spil på en anerkendende måde i et teamsamarbejde, så er det nu du skal skynde dig til tasterne og forfatte en ansøgning til det skønneste børnehus. .
Lidt om Daginstitutionen På Toppen
Daginstitutionen På Toppen er beliggende i Hvinningdal i Silkeborg by. Vi består af 4 børnehuse med en tæt geografisk placering, som understøtter vores tætte samarbejde på tværs af børnehusene. Alle børnehuse ligger tæt på skov og grønne arealer, samt busstoppested – der ligeledes er et udgangspunkt for spændende oplevelser i nærmiljøet.
Vores placering er let tilgængelig med bil eller offentlig transport. Vi arbejder med værdiordene glæde, udvikling og fællesskab. Vi arbejder med en stærk fælles pædagogisk platform med plads til nuancer og med forskelligt udtryk. Vi har et kontinuerligt fokus på udvikling og justering af den pædagogiske praksis både på stue-, børnehus- og daginstitution niveau. Vi arbejder aktivt ind i Silkeborg kommunes fællesfaglige ståsted. Fællesfagligt ståsted
Vi søger derfor en medarbejder, der vil være en del af denne arbejds- og samarbejdskultur og som på en positiv måde bringer sig selv i spil.
Hvis du vil vide mere om os, og hvordan vi arbejder, kan du se mere på vores hjemmeside: paatoppen.silkeborg.dk
Lidt om Hvinningdal børnehus.
Hvinningdal Børnehus er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Vi har ca 28 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn fordelt på 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi har 2 børnehavegrupper med børn i aldrene 3-4 år og de 5-6-årige er samlet i en storbørnsgruppe i deres sidste år i børnehaven. Vuggestuegrupperne og børnehavegrupperne arbejder sammen i hverdagen, hvor vi selvfølgelig hjælper hinanden på tværs af grupperne og huset efter behov.
Hvis du vil vide mere om os, og hvordan vi arbejder, kan du se mere på vores hjemmeside: paatoppen.silkeborg.dk/hvinningdal-boernehus og paatoppen.silkeborg.dk/daginstitutionen-paa-toppen
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som ansat i Hvinningdal børnehus, møder du:
- en imødekommende og engageret personalegruppe, der arbejder efter de overordnede værdier: Glæde, Udvikling og Fællesskab.
- en arbejdskultur med fokus på læringsmiljøer, der sikrer alle børns trivsel og udvikling – herunder at alle børn oplever at være i privilegerede positioner.
- en høj faglighed og vidensdeling på tværs af teams og børnehuse.
- mulighed for at præge hverdagen og bidrage til det pædagogiske indhold i hverdagene.
- et indbydende, varmt og åbent hus, med humor og plads til forskellighed.
- godt forældresamarbejde og stort engagement i huset fra deres side.
- gode fysiske rammer både ude og inde.
- En flok skønne børn, kolleger og forældre.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med BUPL og aftale om lokal løndannelse.
Vores forventninger til dig
Vi søger en pædagog, som
- arbejder positivt, anerkendende og har øje for hvad læringsmiljøet kalder på ifht det enkelte barn, fællesskabet og kerneopgaven.
- er fagligt ambitiøs og som bidrager til at vedligeholde og videreudvikle et højt fagligt niveau – tør bringe sig selv i spil.
- har mod og lyst og erfaring med at sætte retning og tage ansvar i hverdagen
- arbejder i børnehøjde, er nærværende og har øje for at følge børnenes spor.
- kan arbejde struktureret og bevare roen og overblikket i pressede situationer
- er omsorgsfuld, nærværende og formår at møde børnene på de bagvedliggende intentioner
- kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et positivt samarbejde med både børn, forældre og kollegaer
- er en teamplayer
- er åben, nysgerrig og positiv som person
- er fleksibel og mødestabil
Yderligere information:
Hvis du ønsker yderligere information om jobbet eller en kort rundvisning, er du velkommen til at kontakte Christine Juul, Daglig leder i Hvinningdal Børnehus på tlf. 2023 1270.
Ansøgningsfrist mandag den 15. juni 2026. Vi forventer at indkalde til samtaler tirsdag den den 23. juni 2026 om formiddagen.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
Løngennemsigtighed
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega