Pædagoger og pædagogiske assistenter til Balle Natur Børnehus
Vi søger faglig stærke og relations kompetent pædagoger og pædagogiske assistenter , der brænder for natur og det gode børneliv.
Vil du være med til at skabe rammen for gode, trygge og udviklende børneliv i Balle Naturbørnehus. Så er det dig, vi leder efter til vores børnehave.
Balle Natur er en del af Daginstitutionen Skovgården som består af 4 Børnehuse:
- Børnehuset Birksvej
- Balle Børnehus
- Balle Natur Børnehus
- Dalhaven.
Balle Natur er normeret til 90 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn. Vi har 4 børnehavegrupper samt 2 vuggestuegrupper, som er fordelt på 2 fysiske huse og vi har tilknyttet en bus.
I Balle Natur Børnehus arbejder vi hver dag for at skabe de bedste betingelser for børnene. Vi vægter udelivet som et væsentligt læringsrum, hvor der er fokus på legefællesskaberne og trygge relationer.
Hvem er du?
- Vi søger dig om vil være en del af en ny personalegruppe, hvor der ikke er et plejer.
- Du har stærke relationskompetencer, er fagligt funderet og møder både børn og voksne med varme, tydelighed og nysgerrighed.
- Du kan skabe udviklende, trygge og inspirerende læringsmiljøer, der understøtter det gode børneliv
- Du ser naturen som et vigtigt pædagogisk rum, og du nyder at bruge udeliv, leg og bevægelse.
- Du vægter forældresamarbejde højt og ser stor værdi i dialog, tillid og fælles ansvar for barnets trivsel
- Du kan gå forrest, tage initiativ og sætte retning – og samtidig er du en stærk holdspiller med gode samarbejdsevner
- Du ønsker at være med til at sætte aftryk på vores pædagogiske praksis og kultur.
Om stillingerne
Der er tale om både faste pædagogstillinger og vikariater med muligheder for forlængelse for pædagogiske assistenter.
Alle stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist: vi ansætter løbende, og afslutter processen når vi har fundet de rigtige kandidater.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Institutionsleder i Skovgården Gry Neimann på mail Gry.Neimann@silkeborg.dk eller på tlf. 21 82 11 93.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.