Pædagogisk leder til Dagplejen Silkeborg - Genopslag
Vi søger en pædagogisk leder, som brænder for dagplejen og som vil være med til at udvikle dagplejen som et fortsat unikt dagtilbud - både nu og i fremtiden.
Brænder du for at støtte dagplejerne i deres pædagogiske praksis, og får energi af at se, hvordan vi i fællesskab løfter kvaliteten til gavn for børnene.
Pædagogiske ledere i dagplejen arbejder i ”makkerskab” om områderne, og du vil få en introplan, hvor alle fra dagplejekontoret vil deltage for at få dig godt ombord.
I Silkeborg Kommunes dagtilbud står vi bl.a. på skuldrene af Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik, Strategiske pejlemærker for dagtilbud 2024-2026, Mindset for inklusion, Silkeborg Kommunes arbejde med kvalitet i dagtilbuddet samt den styrkede pædagogiske læreplan.
Vi arbejder målrettet med tidlig opsporing for alle børn gennem samarbejdsmodellen for Trivsel på Tværs, og vi har et stort fokus på forældreinddragelse, sammenhænge i overgange og tværfagligt samarbejde.
Gennem dialog og anerkendelse skaber vi de bedste betingelser for de små børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Den kommunale dagpleje i Silkeborg Kommune er en del af et samlet dagtilbud. Vi er ca. 170 dagplejere, 8 pædagogiske ledere, 2 frikøbte TR/AMR, 2 administrative medarbejdere samt en leder. Dagplejerne er fordelt i 21 områder og et antal legestuegrupper.
Derudover godkender vi og fører tilsyn med private pasningsordninger i kommunen.
Vi tilbyder:
- et job hvor du bedriver ledelse, fører tilsyn, giver sparring og vejledning til dagplejere og arbejder tværfagligt
- konferencer og temadage sammen med andre ledere i Dagtilbud
- alsidighed og stor indflydelse på egen planlægning, opgaveløsning og organisationsudvikling
- mulighed for at udvikle dig som leder, både selvstændigt og i lederteamet
- et lederteam hvor vi i dialog med dagplejerne ud fra vores vision trækker på hinandens viden og kompetencer og sætter fælles retning
- et arbejdsmiljø hvor man er glad for at gå på arbejde, og hvor humor og den uformelle tone også er vigtig for os.
Vi forventer, at du:
- har en pædagogisk uddannelse, meget gerne suppleret med relevant lederuddannelse eller erfaring
- er en synlig og stærk leder, der bidrager til at profilere dagplejen som et attraktivt pasningstilbud
- har fokus på såvel det organisatoriske som det individuelle perspektiv i din ledelse og er visionær og nysgerrig
- bidrager som leder med pædagogfaglighed og kvalitet i dagplejen, ved at understøtte dagplejerne i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, det gode børneliv og forældresamarbejde
- understøtter de enkelte legestuegrupper i udviklingen af deres teamsamarbejde og pædagogiske praksis med børnene
- har stor interesse og forståelse for det voksenpædagogiske område, hvor du møder den enkelte dagplejer tillidsfuldt
- oversætter rammer og retning i dagplejen, så implementering af politikker og visioner sikres meningsfuldt
- har evner for overblik og planlægning i forhold til at strukturere din egen arbejdsdag og ledelsesopgaver og kan bevare overblikket, også når der er travlt.
- har erfaring og interesse for at arbejde tværfagligt og bidrage til opgaveløsningen
- du er en teamplayer og har fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i hele dagplejen
- kan formulere dig skriftligt og mundtligt, dette er en central del af jobbet og har gode it-kompetencer
- kan deltage i morgenvagter, aftenmøder og har kørekort
Tiltrædelse forventes den 1. december 2025.
Læs mere om Dagplejen.
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job- og personprofil: "Bliv leder hos os".
Læs mere om Politikker og Strategier på 0-18 års området.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Jf. aftale mellem FOA og Silkeborg Kommune er grundlønnen for en pædagogisk leder i Dagplejen løntrin 41
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af dagplejen Lene Reese på tlf. 21 24 82 68 send gerne en sms og du kontaktes.
Ansøgningsfrist senest søndag den 19. oktober 2025.
Første samtale forventes afholdt tirsdag den 21. oktober 2025 og anden samtale mandag den 27. oktober 2025. Kandidater der udvælges til at gå videre, skal gennemføre en kompetenceprofil, hvor der vil være en tilbagemelding inden 2. samtale sammen med ansættende leder. Som er en del af indholdet til den anden samtale, vil der være en case.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgivere.
Vi indhenter offentlig straffe- og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.