Pædagogmedhjælper til Børnehus med musikprofil - Barselsvikariat
Nu har du muligheden for at blive en del af Børnehuset Birksvej, da vi søger en pædagogmedhjælper til et barselsvikariat i vuggestuen pr. 19. september 2025.
Om Børnehuset Birksvej
Børnehuset Birksvej er en del af Daginstitutionen Skovgården, som består af:
- Dalhaven børnehus
- Balle Natur børnehus
- Balle Børnehus
- Børnehuset Birksvej
Børnehuset Birksvej er et relativt nyt børnehus i Balle, som åbnede 16. november 2022.
Vi har plads til 30 vuggestuebørn fordelt på 2 stuer og op til 72 børnehavebørn fordelt på 3 stuer.
Vi arbejder ud fra værdierne i den styrkede pædagogiske læreplan og derudover har Børnehuset Birksvej en musikprofil, som sammen med de styrkede pædagogiske læreplaner, danner grundlag for den pædagogiske praksis. Vi er Sanggladcertificeret, hvilket betyder at vi dagligt holder sangsamling og synger med børnene.
Læs gerne mere omkring Børnehuset Birksvej på vores hjemmeside, hvor der også ligger en kort video fra foråret 2022, som uddyber tankerne bag musikprofilen https://balle.silkeborg.dk/Birksvej
Vi forventer, at du:
- Viser glæde og energi i samspil og leg med børnene
- Har lyst og mod til at bruge musik og eksperimentere sammen med børn og kollegaer i dagligdagen
- Har en positiv, anerkendende og imødekommende tilgang til både børn, forældre og kollegaer
- Deltager aktivt i alle hverdagens opgaver – både de praktiske og pædagogiske
- Udviser omsorg, nærvær og rummelighed
- Vægter respekt, tillid og åben dialog højt
- Er åben, ærlig og ansvarsfuld
- Er nysgerrig og tør stille undrende spørgsmål
- Har ideer til aktiviteter med børnene og viser initiativ og engagement
- Er tydelig og kan sætte grænser på en anerkendende måde
- Er omstillingsparat, fleksibel og indstillet på at hjælpe hvor der er behov
- Er indstillet på at arbejde på tværs af stuer og evt. på tværs af vuggestue/børnehave ved behov.
Vi tilbyder dig:
- Mulighed for at være med i et børnehus, hvor sang og musik er en naturlig del af hverdagen
- At blive en del af et velfungerende kollegateam, som er dedikerede til opgaven med ønsket om at skabe de bedste rammer for både børn og voksne
- Vi har afsat tid til faglig refleksionsgrupper sammen med kollegaer ca. 1 gang om måneden
- Et månedligt personalemøde, hvor vi vægter relevante pædagogiske diskussioner, refleksioner og faglig udvikling
- Samarbejde med kollegaer på tværs af Skovgården
- Et nyetableret børnehus med gode fysiske rammer samt en stor og nybygget legeplads
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Ruth Lunde Andersen på mail ruthlunde.andersen@silkeborg.dk, tlf. 4049 5027 eller Daginstitutionsleder i Skovgården Gry Neimann tlf. 2182 1193
Ansøgningsfrist den 17. august 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 26. august 2025.
Medsend gerne relevante udtalelser fra eventuelle tidligere ansættelser
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.