Pædagogmedhjælper til Børnehuset Krathgården
Krathgården er ét af fire børnehuse i Daginstitutionen Blicheregnen. Vi er en mindre integreret institution med 32 børnehavebørn og 8 vuggestuebørn, og vi oplever i øjeblikket en positiv udvikling med stigende børnetal. Børnehaven er opdelt i to grupper, Græshopperne og Sommerfuglene, mens vuggestuen består af én gruppe, Mariehønsene.
Personalet består aktuelt af tre pædagoger, to medhjælpere og en meritstuderende.
Krathgården ligger i en ældre bygning i Sjørslev, omgivet af skøn natur. Vi har højt til loftet, god plads både inde og ude samt mange kvadratmeter pr. barn. Derudover har vi adgang til skolens hal, en stor legeplads og et nærområde med gode muligheder for ture ud af huset. Vi prioriterer bevægelse og natur højt og har mulighed for dagligt at opdele børnene i mindre grupper.
Vi lægger vægt på, at Krathgården er et godt sted at være for både børn og voksne. Vores pædagogiske arbejde er ressourceorienteret, anerkendende og inkluderende med afsæt i en kultur præget af åben dialog. Vi har fokus på trivsel, udvikling og et tæt og velfungerende samarbejde med forældrene. Samtidig arbejder vi både i faste grupper og på tværs af børnehave og vuggestue, hvor det gode samarbejde i hele huset vægtes højt.
Vi forventer, at du:
- ser det spændende og udfordrende i arbejdet med børn i alderen 3-6 år og har lyst til at bidrage til de processer, der allerede er i gang i huset
- er fleksibel og tager ansvar
- er mødestabil
- kan sætte tydelige grænser på en anerkendende måde
- er legende, kreativ og idérig
- er åben, imødekommende og tydelig i din kommunikation med børn, forældre og kolleger
- kan indgå aktivt i et kollegialt fællesskab og tør stille spørgsmål til vores praksis
- har en positiv tilgang til samarbejdet med børn, forældre og kolleger
- er reflekterende og handler på de situationer, der opstår i hverdagen
Hverdagen i børnehuset er travl, men vi gør os umage for at skabe de bedst mulige rammer for både børn og forældre. I dette arbejde vægter vi læring, udvikling og inkluderende fællesskaber højt.
Har ovenstående vakt din interesse, og har du lyst til at blive en del af vores personalegruppe, er det måske netop dig, vi søger.
37 timer ugentligt - Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi afholder samtaler løbende.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Malene Victoria Fredborg på telefon 21 58 10 02.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning elektronisk.
Klik på "Ansøg" og vedhæft din ansøgning samt relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse, vil der inden den endelige ansættelse blive indhentet referencer fra din seneste arbejdsgiver og gerne fra flere tidligere arbejdspladser.
Derudover indhentes offentlig straffeattest samt børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
Løngennemsigtighed
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega