Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til Parkhuset, Botilbuddet Alderslyst
SSA eller sygeplejerske - SE HER!
Nu har du muligheden for at blive en del af Parkhuset, Botilbuddet Alderslyst
Er du uddannet SSA eller sygeplejerske og har lyst til at arbejde indenfor voksenhandicapområdet? Ønsker du at bidrage med dine sundhedsfaglige kompetencer ind i en kollegagruppe bestående af bl.a. terapeuter, socialfagligt personale og sundhedsfagligt personale, og har du mod på at bidrage ind i den fælles opgaveløsning, så har du en sjælden mulighed for at blive en del af vores kompetente og velfungerende team!
Vi søger en uddannet SSA eller sygeplejerske til en fast stilling på ca. 37 timer/ugen, med blandede dag- og aftenvagter, samt hver 3. weekend.
Parkhuset er et nyere botilbud for 12 voksne borgere med psykisk- og fysisk udviklingshandicap. Tilbuddet rummer borgere fra 18-65 år og er organiseret i sektionen Voksenhandicap i Socialafdelingen. Parkhuset er en del af Botilbuddet Alderslyst, som er et døgntilbud, hvor de fleste beboere er i aktivitetstilbud i dagtimerne.
Om jobbet:
Borgernes behov for støtte er individuelle og støtten tilrettelægges gennem tværfaglige indsatser, med udgangspunkt i selv- og medbestemmelse, struktur, tryghed og omsorg. Vi arbejder ud fra et pejlemærke, der hedder ”alt med borgeren” i det omfang det lader sig gøre.
Behovene for støtte kan være i forhold til kommunikation, egenomsorg, sundhedsfaglige opgaver, praktiske opgaver og i sociale relationer. Alle borgere har en handleplan, hvor målene er med til at sætte retning for det daglige arbejde. Som sundhedsfaglig medarbejder har du et særligt ansvar ind i de sundhedsfaglige opgaver. Du indgår på lige fod med øvrige kolleger i de mangeartede opgaver med og omkring borgerne.
Der er forventning om, at man som personale kan være med til at understøtte faglige tilgange og metoder. Hertil anvender vi KRAP, Tegn til Tale samt socialfaglige og sundhedsfaglige indsatser som platform for det daglige arbejde.
Vi arbejder i tæt samarbejde med borgernes værger/pårørende, dagsbeskæftigelse, behandlere og sagsbehandler, for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Vi vægter arbejdsmiljøet højt, hvor evne til dialog og samarbejde på tværs vægtes højt.
Der arbejdes systematisk med dokumentation samt struktureret tilgang til medicinhåndtering og sikring af borgerens behov.
Du er den helt rette til jobbet, hvis du:
- Er uddannet SSA eller sygeplejerske
- Har erfaring med de sundhedsfaglige opgaver og praksis.
- Er engageret og positiv i tilgangen til dine medmennesker.
- Er fleksibel og mødestabil.
- Har fokus på borgernes ressourcer og behov.
- Kan bevare roen og overblikket og agere selvstændigt i arbejdet.
- Har gå-på-mod og et positivt og anerkendende livs- og menneskesyn.
- Har kørekort
Vi kan tilbyde dig:
- En grundig introduktion til huset, borgerne og opgaverne.
- En alsidig arbejdsplads, hvor vi bestræber os på, at skabe de bedste rammer og betingelser for borgernes liv og hverdag.
- En livsbekræftende arbejdsplads med plads til grin og livskvalitet.
- Et alsidigt og spændende arbejdsområde med rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
- Tæt samarbejde med værger og pårørende.
- Tæt samarbejde med gode kolleger i en tværfagligt sammensat gruppe.
- Faglig sparring og læring.
- Mulighed for at arbejde med Tegn til Tale, KRAP, sensoriske profiler, mm.
- Ledelse der er tæt på og vægter arbejdsmiljøet højt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Karen Gonge Hansen, tlf. 2158 3598 (ikke muligt i uge 42) eller områdeleder Annette Bjerrisgaard Orluf 2127 3509 (ikke i muligt i uge 42).
Ansøgningsfrist torsdag den 22. oktober 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26. oktober over middag.
Stillingen ønskes besat senest 1. december 2026 eller snarest derefter.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om løn i Silkeborg Kommune via KRL
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega