Social- og Sundhedsassistent til Rusmiddelcenteret
Vi søger en social- og Sundhedsassistent til rusmiddelcentrets team for længerevarende behandling med start 1. august eller snarest derefter.
Rusmiddelcenteret
Rusmiddelcenter Silkeborg er Silkeborg Kommunes center til behandling af alkohol- og stofproblemer. Rusmiddelcentret er organiseret i Social, psykiatri og Rusmiddelsektionen i Silkeborg Kommunes Socialafdeling. Sektionen arbejder med udgangspunkt i recoveryorienteret rehabilitering, og det prioriteres at vi arbejder helhedsorienteret og med fokus på at skabe sammenhæng og kvalitet i de indsatser vi samarbejder med borgerne om.
Teamet varetager medicinsk og social behandling af stofafhængige, og betjener løbende ca. 100 borgere. Indsatsen i teamet kan - udover tilrettelæggelsen af den medicinske substitutionsbehandling - være såvel støttende som af mere terapeutisk karakter. Der er tale om forskellige ”case-manager” opgaver med det formål at yde en helhedsorienteret indsats. Det kan således være relevant med ”gå med-funktion” og evt. besøg i hjemmet. Herudover kan der være motiverende indsats i forhold til stoffri døgnbehandling; social gruppebehandling m.v.
Stillingen
Stillingens indhold er primært sundhedsfaglig og tilknyttet vores klinik hvor substitutionsmedicinen udleveres. Funktionen omfatter håndtering, optælling og udlevering af medicin, samt planlægning og koordinering af andre sundhedsfaglige indsatser, såsom abstinensscore, urinprøvetagning, medicinudbringning med superviseret indtag, men kan også omfatte EKG samt injektion af depotmedicin. Der vil dog også kunne være opgaver, som har mere ”socialfaglig” karakter i mødet med den enkelte borger, og disse opgaver foregår ikke nødvendigvis i rusmiddelcentrets klinik.
Det er vigtigt at vi leverer en helhedsorienteret indsats for de borgere som søger vores hjælp. Det er derfor afgørende, at Du har evner for og lyst til at samarbejde tværfagligt; både internt i teamet, men også eksternt med resten af socialafdelingen og øvrige samarbejdspartnere. Hverdagen er ikke altid forudsigelig på et rusmiddelcenter, og Du skal være i stand til at arbejde i et miljø med mangeartede opgaver, og alligevel bevare overblikket, roen og din nødvendige sans for humor.
Vi forventer at du
- er uddannet social- og sundhedsassistent og vi ser gerne at du kan dokumentere erfaring med den målgruppe som søger behandling i rusmiddelcentret, eller evt. fra beslægtede områder, som for eksempel psykiatrien.
- er i stand til at skabe gode relationer til borgere, som til tider opfører sig udfordrende. Du skal kunne bevare roen og være venlig og tålmodig – men også bestemt, også selvom den borger du taler med, ikke altid er tilfreds med den besked der gives.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et levende og udviklingsorienteret fagligt miljø med engagerede, hjælpsomme – og humoristiske - kollegaer, som vil sørge for at du får en grundig introduktion til arbejdet med behandling af misbrug og dine opgaver i teamet.
Du vil løbende have mulighed for at blive klædt fagligt på og opkvalificeret i forhold til arbejdet, og vi vægter gode muligheder for intern sparring og sidemandsoplæring.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Arbejdstiden 37 timer pr. uge. Der er ikke weekend og aftenarbejde.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Ninna Dall Nørbjerg på 5144 1353 eller funktionsleder Palle Havskov på 2916 1011.
Ansøgningsfristen er mandag den 25. maj 2026 kl. 12:00. Vi forventer at afholde samtaler søndag den 10. juni 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Der vil blive indhentet straffeattest forud for ansættelse.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega