Social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent – udekørende nattevagt søges
Team Fælles Nat, Hjemmeplejen Silkeborg Kommune
Mødested: Sundhedshuset, Toldbodgade 29-31, 8600 Silkeborg
Har du mod på faglige udfordringer og en varieret arbejdsdag? Vægter du et godt arbejdsmiljø? Så er Team Fælles Nat garanteret noget for dig.
Team Fælles Nat er Silkeborg Kommunes natberedskab i hjemmeplejen. Som udekørende nattevagt skal du – udover faste natbesøg – være forberedt på akutte opgaver og uforudsete situationer, hvilket kræver fleksibilitet og ro i pressede situationer. Det er netop denne uforudsigelighed, som gør arbejdet både afvekslende og spændende.
Vi er et driftigt team, som dækker hele Silkeborg Kommune i nattetimerne med 8 medarbejdere på vagt. Alle ruter foregår i bil, som arbejdsstedet stiller til rådighed. Gyldigt kørekort er derfor en nødvendighed.
Vi søger en social- og sundhedshjælper / social- og sundhedsassistent hurtigst muligt – eller efter aftale. Stillingen er på 28 timer om ugen med 7/7-ordning, hvor du arbejder i lige uger.
Vi tilbyder dig:
- Et engageret, tværfagligt team, der brænder for at løse opgaver om natten
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde, faglig udvikling og spændende udfordringer
- Arbejde i teams sammen med kollegaer og sygeplejersker, hvilket giver tæt samarbejde og faglig sparring
- Grundigt introduktionsforløb og relevante kurser
Vi lægger vægt på:
- At du er mødestabil, selvstændig og struktureret
- At du kan arbejde effektivt og selvstændigt
- At du kan samarbejde tværfagligt og på tværs af vagtlag
- At du bidrager med godt humør og positiv energi
- At du bidrager med høj faglighed og understøtter udviklingstiltag
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Gitte Nielsen på tlf. 21790561
Ansøgningsfrist 30. april 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega