Socialfaglig konsulent til Socialafdelingen
Vi søger en kompetent og engageret fagkonsulent, der kan anvende sin socialfaglige viden og praksisnære erfaring til at udvikle og implementere løsninger på det specialiserede socialområde.
- Vil du være en del af et fagligt velfunderet konsulentteam, hvor vi vægter tværfaglighed og er nysgerrige på de enkelte opgaver og løsninger?
- Trives du i en hverdag med stor fleksibilitet og indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver?
- Kan du lide at have mange bolde i luften og stå fast i en omskiftelig hverdag?
Så er du måske den, vi søger.
Vi forventer ansættelse pr. 4. maj 2026. Stillingen er på 37 timer ugentligt i gennemsnit.
Om stillingen
Du vil blive ansat som socialfaglig konsulent ind i et tværgående team af i alt 6 social- og sundhedsfaglige konsulenter, som tilsammen danner et kollegafællesskab på tværs af de to drift-sektioner Voksenhandicap og Social, Psykiatri og Rusmidler. Du vil rent organisatorisk blive tilknyttet én leder og 5 konsulentkollegaer. Som socialfaglig konsulent vil du løse opgaver på tværs af de to drift-sektioner afhængig af kompetencer og opgavetyper.
Socialafdelingen dækker over en bred vifte af tilbud – du kan finde en samlet oversigt her - https://silkeborg.dk/borger/social-stoette-og-psykiatri/oversigt-over-bosteder-bofaellesskaber-og-aktivitetstilbud-for-voksne
Vi søger en kollega, som har bred viden, praksisnær erfaring og interesse for handicapområdet. Herunder også med kendskab til sagsbehandlingsforløb i både et organisatorisk og borgernært perspektiv.
Som overordnet faglig tilgang står vi på recovery-orienteret rehabilitering, og i hele Silkeborg kommunes Socialafdeling arbejdes der aktuelt med implementeringen af projektet Borgeren ved roret, som skal sikre et endnu større fokus på recovery og rehabiliterende indsats.
Aktuelle arbejdsopgaver:
- Aktiv rolle og tovholderfunktion i den interne visitation. Herunder at sikre det gode match mellem borgernes behov og tilbuddets ramme – alt sammen i tæt samarbejde med område- og tilbudsledere.
- Designe løsninger til konkrete borgere og målgrupper
- Udarbejde procedurer og sikre læring i forhold til magtanvendelser
- Være medansvarlig for udarbejdelse og vedligeholdelse af vores overordnede faglige retningslinjer
- Understøttelse af organisationen i forhold til at sikre høj faglighed i indsatserne
- Projektledelse, udvikling og implementering af projekter
- Generel facilitering og lederunderstøttelse af processer. Dette kan være både på sektions- og afdelingsniveau. Din opgave er bl.a. at sikre struktur og skabe fremdrift ved at følge op på aftaler.
- Bidrage med oplæg, rådgivning og sparring i forhold til overordnede strategier
- Indgå i tværfaglige teams og samarbejde med både interne og eksterne parter
- Forskellige administrative ad-hoc opgaver
- Være en aktiv aktør i udviklingen af vores anvendelse af velfærdsteknologi
- Understøtte og sikre god dokumentationspraksis
- Understøtte lederne i fht. tilsynsopgaver og opdatering af tilbudsportalen
Kvalifikationer:
- Socialfaglig grunduddannelse, f.eks. socialrådgiver, socialpædagog, ergoterapeut
- Solid erfaring og viden om socialfaglige metoder og lovgivning på socialområdet
- Faglig viden og erfaring med at implementere og evaluere indsatser
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner, samt evnen til at formidle viden
- Erfaring med projektledelse og tværfagligt samarbejde
- Veludviklede IT-kundskaber og evnen til hurtigt at kunne lære nye systemer
- Kan planlægge, have overblik og forvalte egen tid
- Kan arbejde selvstændigt med opgaver og opsøge sparring ved behov
- Trives i et kollegafællesskab, hvor opgaven sætter retningen
- Løsningsorienteret tilgang hvor du kan se helheder og sammenhæng
- Gode kommunikative kompetencer - skriftlige såvel som i tale
Vi tilbyder:
Et selvstændigt, afvekslende og fagligt udfordrende job, hvor du kan bruge din viden og erfaring til at gøre en konkret forskel på det specialiserede socialområde.
En arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi er drevet af nysgerrighed, dialog og ordentlighed.
Et arbejdsfelt med mange samarbejdsrelationer og faglige indspark.
Et fagligt stærkt og dynamisk arbejdsmiljø med fokus på trivsel. Fleksible arbejdstider med fokus på, og lyst til at mødes på kontoret.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Souschef Rasmus Krahn på 30 31 67 45 eller på rask@silkeborg.dk.
Ansøgningsfrist søndag den 8. marts 2026. Samtaler afholdes tirsdag den 17. marts 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega