Sygeplejerske til De Midlertidige Pladser, Kongsbergvej 1, Gødvad
De Midlertidige Pladser på Gødvad Plejecenter søger en fagligt kompetent sygeplejerske.
Om De Midlertidige Pladser Gødvad
De Midlertidige Pladser på Gødvad er et af kommunens to tilbud med midlertidige pladser og er organiseret i Sundhed på Tværs. Pladserne ligger i forbindelse med Gødvad Plejecenter, som er under stor udvikling.
Vi har 19 pladser fordelt på to etager med hver deres koordinerende sygeplejerske. Der er ansat cirka 25 medarbejdere; sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter – med en fordeling på 50/50 – samt fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Vigtig information om ansættelsen
Stillingen overgår pr. 1. januar 2027 til regional ansættelse, og dette vil ske sammen med dine nuværende kollegaer, så I fortsætter i det samme stærke faglige fællesskab.
Dine arbejdsopgaver
Vi har et stort flow af forskellige borgergrupper, og forløbene spænder vidt – lige fra det rehabiliterende til det komplekse geriatriske og det palliative forløb. Derfor skal du varetage en udredende og koordinerende funktion i de enkelte borgerforløb. Du skal samarbejde med blandt andet regionens sygehuse, Klinik for lindrende behandling, Klinik for ældresygdomme, hjemmeplejen og akutteamet om borgerne.
På den baggrund er det vigtigt, at du har en stor faglighed og mestrer tværfagligt samarbejde med borgeren i fokus.
Vi ønsker os en kollega, der:
- Kan se værdien i at gå forrest i at skabe høj borgersikkerhed på afdelingen
- Kan se vigtigheden i at fastholde gode arbejdsgange inden for dokumentation
- Kan se værdien i at få alle med i samme retning
- Synes det er spændende at tænke kreativt og løsningsorienteret
- Føler stolthed og indre motivation, når du er med til at repræsentere et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen
- Kan se værdi i at samarbejde om opgaver og deltage i udviklingen af afdelingen
- Vil være en del af et levende hus, der kan imødegå fremtidens behov med øje for både borgerens livskvalitet, velfungerende arbejdsforhold samt være en del af et unikt studie- og læringsmiljø
Det kan vi tilbyde dig
Som sundhedsfaglig sygeplejerske hos os kan vi tilbyde dig:
- Et godt og sundt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- Mulighed for åben dialog om vagtplanlægning
- Synlig ledelse
- En attraktiv arbejdsplads præget af faglighed, kvalitet, humor og åbenhed
- En arbejdsplads med fokus på læringsmiljø både for elever, studerende og personale
- En udfordrende hverdag med komplekse og spændende arbejdsopgaver
Praktiske oplysninger
Samtaler forventes afholdt i uge 21
Opstart: 1. juli 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information
Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Lene Bach Nørgaard
Tlf. 51 40 76 44
Er du interesseret i at besøge os, viser vi dig gerne rundt i huset, så du kan opleve faciliteterne og møde personalet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega