Sygeplejerske til Toldbodgade, Silkeborg Kommune
Så er det nu´…
Ferieafløsere søges til Hjemmesygeplejen med indmøde på Toldbodgade i Silkeborg
Jubii - sommerferien nærmer sig med hastige skridt 😊
Vi mangler derfor dygtige autoriserede sygeplejersker, som kan hjælpe os indenfor perioden uge 27 – eventuelt tidligere - til og med uge 34 2026. Forløb og timer aftales individuelt. Du arbejder primært i dagvagt - på både hverdage og i weekends. Der kan desværre ikke - som hovedregel - påregnes hele ferieuger som ferieafløser.
Vi ønsker nye kollegaer – gerne med klinisk erfaring - og gerne med kendskab til primærsektoren. Måske har du været her i tidligere praktikforløb og gerne vil tilbage? Du skal brænde for arbejdet som sygeplejerske og kan se dig selv i primærområdets komplekse og alsidige arbejdsfelt med løsning af sundhedsydelser, hvor du har mange ”bolde i luften”, og hvor to dage ikke er ens. Du skal kunne arbejde selvstændigt, besidde overblik og have handlekraft til at træffe beslutninger. Som ansat hos os forventer vi, at du har gode kommunikative kompetencer, da du i din opgaveløsning og samarbejde dagligt kommunikerer med mange mennesker på forskellige niveauer.
Vi oplever, at borgerne bliver længere i eget hjem og udskrives tidligere fra sygehus. Dette giver os en bred vifte af spændende opgaver, som løses gennem tværfagligt samarbejde med ”Borgeren i centrum”, hvor sygeplejersken ofte har den koordinerende funktion. Fokusområde for hjemme- og sygeplejen er blandt andet rehabilitering med fællesfaglige målsætninger sammen med borger og med udgangspunkt i borgers ressourcer og mestring af eget liv – set i relation til kommunens kerneopgave; ”Vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv”.
Vi har stor fokus på såvel det sundhedsfaglige- som det dokumentationsmæssige område, hvor vi gerne hjælper dig på vej som nyansat/nyuddannet. Derfor er det en nødvendighed, at du kan bruge IT som dokumentations- og arbejdsredskab. Vi anvender Nexus hertil. Du har selvfølgelig et gyldigt kørekort.
Vi sætter det gode arbejdsmiljø højt, hvor vi bruger hinanden som sparringspartnere og vægter, at det skal være rart for os alle at komme på arbejde – såvel gamle som nye i gruppen. Du vil få en individuel tilpasset introduktion til jobbet og løn efter overenskomst.
Så send os gerne snarest din ansøgning inklusiv relevante bilag. Vi indkalder kandidater til samtale løbende og afslutter processen, når den/de rette er fundet.
Har du lyst til at høre mere om stillingerne og os, så kontakt gerne:
Daglig leder Helle L.H. Pedersen 20586293 hep@silkeborg.dk
Disponator Hanne Bentzen/Kristina Andersen 89703915
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega