Sygeplejersker til "Sygeplejerskerne Toldbodgade & Them" - Silkeborg Kommune
Så er det nu´…
Sygeplejersker søges til ”Sygeplejerskerne Toldbodgade & Them” – Silkeborg Kommune.
Vi mangler aktuelt to autoriserede sygeplejersker til faste stillinger i den kommunale sygepleje. Hvis det derfor er netop dig, der kan bidrage med høj faglighed, kvalitet og fællesskab i gruppen, så læs endelig videre 😉
Gældende for begge stillinger:
- Du arbejder primært i dagvagt på gennemsnitligt 37 timer ugentligt - Vi er dog åbne overfor dine ønsker om lavere timetal
- Du kan om muligt starte allerede 1. april 2026 - eller snarest derefter
- Du møder for nuværende ind på Toldbodgade i Silkeborg og kører ud herfra
- Du jobber for nuværende hver 4. weekend
- Du må forvente afløsning på enkelte aftenvagter, samt ved ferie, sygdom, kurser og lignende
Vi ønsker nye kollegaer – om muligt gerne med minimum 2 års klinisk erfaring - og gerne med kendskab til og erfaring fra primærsektorens komplekse forløb. Du skal brænde for arbejdet som sygeplejerske og kan se dig selv i primærområdets komplekse og alsidige arbejdsfelt, hvor du har mange ”bolde i luften”, - og hvor to dage ikke er ens.
Du skal kunne arbejde selvstædigt, besidde overblik og have handlekraft til at træffe beslutninger. Som sygeplejerske hos os forventer vi, at du har gode kommunikative kompetencer da du i din opgaveløsning og tværfaglige samarbejde dagligt kommunikerer med mange mennesker på forskellige niveauer.
Vi har stor fokus på såvel det sundhedsfaglige- som det dokumentationsmæssige område og med høj patientsikkerhed. Derfor er det en nødvendighed, at du kan bruge IT som dokumentations- og arbejdsredskab. Vi arbejder ud fra Fælles sprog 3 og med daglig dokumentation i omsorgssystemet Nexus.
Vi oplever, at borgerne bliver boende længere i eget hjem og udskrives fra sygehus til såvel korte- som længerevarende forløb. Dette giver os en bred vifte af spændende opgaver, som løses gennem tværfagligt samarbejde og med ”Borgeren i centrum”, hvor sygeplejersken ofte har den koordinerende funktion.
Fokusområde for hjemme- og sygeplejen er rehabilitering og personcentreret omsorg - med fællesfaglige målsætninger lavet sammen med borger og med udgangspunkt i borgers ressourcer og mestring af eget liv – set i relation til kommunens kerneopgave; ”Vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv”.
Silkeborg Kommune indfører i 2026/2027 faste tværfaglige teams som led i implementering af Ældrereformen. Du får derfor mulighed for at præge udviklingen af denne nye måde at arbejde på med tværfaglig integration af hjemmepleje, sygepleje og træning.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring/interesse indenfor følgende områder:
- Sår – da vi kommer til flere borgere med sår
- Psykiatri – da vi har flere borgere med disse udfordringer
- Studerende – da vi er uddannelsesafsnit for studerende på forskellige trin
- Rehabilitering og personcentreret omsorg – da vi arbejder ud fra denne tankegang
- På sigt gerne interesse for at afløse i vores Sygeplejeklinikker, som er beliggende i vores geografi
- Skærmbesøg – da dette er et nyere tiltag indenfor hjemme- og sygeplejen.
Vi sætter det gode arbejdsmiljø højt, hvor vi bruger hinanden som sparringspartnere i et åbent dialogforum og vægter, at det skal være rart at komme på arbejde. Du er smilende, imødekommende og selvfølgelig fremmødestabil og loyal.
Hos os prioriterer vi højt, at arbejdsliv og privatliv går op i højere enhed, hvilket bl.a. afspejles i vores arbejdsplan – også omkring højtider. Du har desuden flere forskellige muligheder omkring kommunal sundhedsordning.
Du har selvfølgelig kørekort, så du kan køre rundt i vores el-biler. Du vil få en individuel tilpasset introduktion til jobbet med fast mentor i den første tid, samt løn efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist: Søndag den 1. marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 5. marts 2026.
Skriv gerne i din ansøgning, hvornår du kan starte og hvilket timetal, du ønsker. Så send gerne din ansøgning allerede i dag 😉
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Har du lyst til at høre mere om stillingen og om os, så kontakt os gerne:
Daglig leder Helle L.H. Pedersen på telefonnummer 20586293 hep@silkeborg.dk eller tillidsrepræsentant Asger Melbye på telefonnummer 21705321 AsgerHoj.Melbye@silkeborg.dk.
Disponator Hanne Bentzen/Kristina Andersen 51538085 (træffes på hverdage - bedst mellem kl. 08.00 - 14.00)
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega