Tilsynskonsulent til dagtilbudsområdet
Brænder du for det pædagogiske område og for at understøtte udvikling af kvalitet i pædagogisk praksis i dagtilbud?
Vil du indgå i tæt kollegaskab om tilsynsopgaven og om udvikling af lege- og læringsmiljøer i tæt samspil med lokale børnehuse, dagplejere og private pasningsordninger ?
Er du faglig dygtig tilsynskonsulent - så er det måske dig vi står og har brug for?
Fællessekretariatet i Børne- og Familieafdelingen og Skoleafdelingen søger en erfaren og engageret pædagogisk udviklingskonsulent til en stilling med pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet som hovedopgave.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.
I Silkeborg Kommune arbejder vi ambitiøst for høj kvalitet i tilbud til børn — både på almenområdet, specialområdet og i indsatser målrettet børn, unge og familier i udsatte positioner.
Som pædagogisk udviklingskonsulent på 0-6 års området får du en central rolle i det lovpligtige pædagogiske tilsyn og i arbejdet med at understøtte faglig ledelse og pædagogisk praksis i dagtilbud, dagplejen og i private pasningsordninger.
Dine primære opgaver:
Dagtilbudslovens krav om styrket tilsyn samt udviklingen på dagtilbudsområdet betyder, at tilsynsopgaven på 0-6 års området skal løses med en høj grad af systematik, faglighed og sammenhæng. Opgaven varetages allerede af tre kompetente konsulenter, og vi søger en pædagogisk udviklingskonsulent, der kan indgå i dette stærke faglige fællesskab omkring forberedelse, gennemførelse og opfølgning på tilsyn i både kommunale og private dagtilbud.
Tilsynet gennemføres med afsæt i kommunens tilsynsdesign, hvor KIDS anvendes som observationsredskab, og hvor tilsynsmodulet Hjernen & Hjertet understøtter dokumentation og opfølgning. Den nye konsulent vil blive kompetenceudviklet i KIDS efter behov, så vedkommende klædes godt på til opgaven. Opgaven indebærer desuden at formidle observationer og vurderinger tydeligt samt at indgå i kvalificerede dialoger med ledelse og medarbejdere om den pædagogiske kvalitet og det videre udviklingsarbejde i det enkelte dagtilbud og på området som helhed.
Eksempler på arbejdsopgaver du vil indgå i:
- pædagogiske tilsynsbesøg i både daginstitutioner, dagpleje og private pasningsordninger, herunder vurdering af pædagogisk praksis og kvalitetsniveau
- dialog og samarbejde med dagtilbudspersonale og -ledere om pædagogiske tiltag
- udarbejdelse af rapporter og opfølgning på baggrund af tilsynsbesøgene
- løbende udviklingsdialoger og processer med udgangspunkt i tilsyn og data
- facilitere faglige netværk for medarbejdere i dagtilbud
- koordinere centrale kompetenceudviklingsforløb
- varetage ad-hoc henvendelser fra ledelse og praksis i dagtilbud
Ovenstående kalder på at du:
- er uddannet pædagog med nogle års erfaring fra pædagogisk praksis
- har grundig almenpædagogisk viden og indsigt, erfaring fra konsulentlignende funktion og gerne en relevant overbygning på pædagoguddannelsen
- har stærke processuelle og koordinerende kompetencer
- arbejder dialogisk og struktureret
Som pædagogisk udviklingskonsulent indgår du i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i dagtilbud om udvikling af et højt kvalitetsniveau i pædagogisk praksis i dagtilbud generelt.
Det er derfor vigtigt at du:
- kan facilitere processer med ledere og medarbejdere og har kendskab til basale projektledelsesværktøjer
- kan vejlede og støtte ledere og medarbejdere i dagtilbud praksisnært og relevant
- er fleksibel, udviklingsorienteret, lyttende og handlingsorienteret
- er dygtig til involverende samarbejdsprocesser
- hviler i dig selv og kan håndtere svære situationer med ro og evne til at skabe overblik
- kan skabe tillid, mod og følgeskab igennem egen praksis
Vi tilbyder:
- et job med rigtig meget mening
- tilgængelig og opmærksom ledelse
- et godt arbejdsmiljø
- mentorordning og løbende sparring
- fagligt engagerede og interesserede kollegaer
- et job med variation, udviklingsmuligheder og fleksibilitet
- dygtige samarbejdspartnere både internt og eksternt
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Lidt om os
Børne- og Familieafdelingen i Silkeborg Kommune omfatter Dagtilbudsområdet, Familie- og Børnehandicapområdet og Sundhedsplejen. Dagtilbud er organiseret med 9 dagtilbud, 60 børnehuse samt dagpleje Herudover er der 9 privatinstitutioner. Der er 6.700 børn i pasning på 0-6 års området.
Den pædagogiske udviklingskonsulent bliver ansat i Fællessekretariatet for Børne- og Familieafdelingen og Skoleafdelingen. Sekretariatet rummer flere forskellige fagligheder og har til opgave at støtte op om strategier, ledelsesbetjening og faglig udvikling på et samlet 0-18 årsområde.
Vi er et godt fagligt og socialt arbejdsfællesskab, som er optaget af en praksisnær- og dialogorienteret tilgang i samarbejdet med ledelse og afdelingernes fagområder.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Fællessekretariatet Steffen Ranfelt Laugesen på telefon 24 29 50 03 eller pædagogisk udviklingskonsulent Julie Guldmann Johannsen på telefon 23 43 82 47. Skriv gerne en sms først, tak.
Ansøgningsfrist onsdag 18. november 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 23. november 2026.
Forventet opstart 4. januar 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om løn i Silkeborg Kommune via KRL
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega