Tre arbejdstidstilrettelæggere til Voksen Handicap
Vil du være med til at skabe struktur, stabilitet og gode rammer for både borgere og medarbejdere – og samtidig være en del af en spændende udvikling?
Voksen Handicap i Silkeborg Kommune søger tre engagerede og strukturerede arbejdstidstilrettelæggere. I bliver centrale nøglepersoner i tilrettelægningen af arbejdstiden for medarbejdere på tværs af både dag- og døgntilbud.
Hvorfor opretter vi stillingen?
Vi har brug for øget koordinering og fleksibilitet i arbejdstidstilrettelægningen på tværs af tilbuddene. Derfor ændrer vi organiseringen, så der fremover er én arbejdstidstilrettelægger i hvert område. Arbejdstidstilrettelæggeren refererer direkte til områdelederen, men kommer også til at være i tæt samarbejde med tilbudslederne.
Stillingerne er fordelt på disse arbejdspladser:
- Grønnegade 10, Silkeborg
- Nylandsvej 18, Silkeborg
- Fuglmosevej 19, Kjellerup
Denne ændring giver mulighed for:
- Øget effektivitet og bedre understøttelse af driften
- Prøvehandlinger med nye planlægningsværktøjer som Min Tid og Ønsketid
- Automatisering og udvikling af vagtplanlægning
Du bliver en del af et team af planlæggere, der samarbejder tæt og sparrer med hinanden. De to planlæggere har primær arbejdsplads i Silkeborg, og den sidste stilling planlægger har primær arbejdsplads i Kjellerup. Hvis du har en præference for et område, så gør opmærksom på det i din ansøgning. Der vil være en ugentligt samarbejdsdag hvor I tre arbejdstidstilrettelægger kommer til at sidder samlet.
Dine primære opgaver
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af arbejdstidsplaner i Optima for cirka 100 medarbejdere.
- Koordinering af arbejdstid på tværs af dag- og døgntilbud
- Sikre rettidig og effektiv vikardækning, så driften er stabil
- Løbende dialog med ledelse og medarbejdere om planlægning, fremmøde og ressourcer
- Overblik over arbejdstidsregler, overenskomster og lokale retningslinjer
- Håndtering af ændringer, tilpasninger og akutte behov i planerne
- Nye tiltag og prøvehandlinger i Optima
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med arbejdstidstilrettelæggelse – gerne fra social- eller sundhedsområdet
- Har kendskab til Optima eller lignende arbejdstidstilrettelæggelsessystemer.
- Er struktureret, analytisk stærk og god til at bevare overblikket
- Har forståelse for sammenhæng mellem arbejdstidstilrettelæggelse og økonomi
- Evne til at arbejde selvstændigt og overholde deadlines
- Trives i en hverdag med mange kontaktflader og løbende tilpasninger
- Kommunikerer tydeligt og skaber tillid i samarbejdet med både medarbejdere og ledelse
- Har interesse for at understøtte god drift, trivsel og kvalitet gennem gennemtænkt planlægning
Vi tilbyder
- En spændende og central rolle i et område i udvikling
- Et tæt samarbejde med de øvrige arbejdstidsrettelæggere
- Et tæt samarbejde med ledelsesteamet og engagerede medarbejdere
- En arbejdsplads med stor grad af selvstændighed og mulighed for faglig udvikling
- Gode rammer og fokus på trivsel
- Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Annette Orluf 2252 7907 (abo@silkeborg.dk)
Ansøgningsfrist fredag den 27. februar 2026. Vi forventer at afholde samtaler i 4. og 5. marts 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega