Granmosevej

Et spritnyt bo- og dagtilbud i Kjellerup

På Granmosevej i Kjellerup åbner vi et nyt og moderne bo- og dagtilbud, der etableres trinvist fra 1. september 2026 og frem mod 2027. 

Tilbuddet er nyt og moderne, og omgivelserne grønne og åbne. Her skaber vi rammen om en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for voksne med fysiske og/eller psykiske udviklingshæmningshandicaps både §103 og §104.

Rammen for et godt hverdagsliv

Hvor den enkelte borgers behov for tryghed og livskvalitet tilgodeses.

Tilbuddet består af et botilbud med 24 boliger og et dagtilbud med plads til 50 borgere. Begge tilbud er målrettet borgere med udviklingshæmning. 

Granmosevej er et moderne og nytænkende bo- og dagtilbud, der er kendetegnet ved:

  • Trygge, hjemlige og hyggelige rammer
  • Et aktivt hverdagsliv, hvor trivsel, samvær og glæde er omdrejningspunktet
  • At naturen og udelivet er en aktiv del af hverdagen

Personalet er tværfagligt sammensat, og lægger vægt på samarbejde og helhed omkring borgeren. Vi involverer borgerens pårørende og netværk, og koordinerer indsatsen med andre relevante aktører omkring borgeren.

Vores mål er, at borgeren:

  • Kan leve et hverdagsliv med mening og indgå i fællesskaber med andre
  • Bliver så selvstændig og selvhjulpen som muligt
  • Får støtte med udgangspunkt i egne forudsætninger

Vi arbejder med trygge relationer mellem borgerne og personalet. Vi har fokus på at udvikle borgernes muligheder for at kommunikere og sikre, at de bliver set, mødt og forstået, og derfor bruger vi forskellige kommunikationsformer, Tegn til Tale, nonverbal kommunikation mv.

To nye ledere til Granmosevej

Begge starter 1. juni 2026.

Karin Buchhave
Leder for dagområdet. Karin kommer fra en stilling som daglig leder af et Børne- og Ungehjem i Struer Kommune, hvor hun har været siden 2018.
Ercan Alici
Leder af bodelen. Ercan kommer fra en stilling som daglig leder inden for handicap- og psykiatriområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han har både erfaring fra døgn- og dagtilbud.

”Jeg er meget glad. Vi fik de absolut bedste kandidater.”

Områdeleder, Lene Skovgaard Bach

Ercan Alici og Karin Buchhave skal som det første i gang med at rekruttere en masse nye medarbejdere til Granmosevej. Lene taler meget positiv om denne opgave: 

”Vi forventer at kunne tiltrække kompetente medarbejdere, som får mulighed for at præge udviklingen og være med til at opbygge det nye døgn- og aktivitetstilbud med en stærk kultur og et godt arbejdsmiljø”, fortæller Lene.

Ledige stillinger

Granmosevej